J

Jeg husker stadig mit første overgreb som 13-årig.
Hvordan han pressede sit lem op mellem mine ben, stikkende smerte, min gråd og at jeg sagde stop og nej.
Hvordan jeg var ved at blive kvalt af hans store hånd om min lille hals.
Han var 16, det skete i en opgang midt på dagen.
Husker at se skygger bag døren lige ved siden af, men ingen hjalp mig.
Husker at komme hjem med blod ned ad benene, og frygten for at min mor fandt ud af det, så hun havde endnu en ting nedgøre mig over.

Husker også hvordan jeg 6 måneder senere blev voldtaget igen.
Jeg var fuld, to af drengene havde hevet mig ind på et toilet, og havde forsøgt at voldtage mig.
Jeg slap fri, men var meget påvirket af det.
Min ældre ven ville trøste mig, og tog mig med udenfor i vinterkulden, bag et skur så vi kunne tale alene.
Jeg husker hans ansigt da han ser at jeg har min menstruation.
Han voldtager mig analt, og denne gang gør jeg ingen modstand.
Ved at der ingen hjælp er at hente, ingen hjalp mig jo sidst.
Han sagde til alle at vi havde sex, så alle lavede sjov med mig.
Men han kom ikke i skole mere.

Jeg husker min ældre psykisk voldelige ekskæreste voldtage mig flere gange som 17-årig, da jeg ikke længere vil have sex med ham. Jeg husker at vågne op om natten med ham oven på mig, hans vejrtrækning.
Jeg husker frygten for mit liv, da jeg endelig slår op med ham, frygten for at han slår min dør ned og voldtager og dræber mig, da han sidder i sin bil foran min lejlighed hver aften i et halvt år.

Jeg husker også alle de mænd gennem tiden, der har overskredet mine grænser.
Der har tvunget mig til at sige op på job, på grund af befamlinger på arbejdspladsen.
Der har trængt mig op i et hjørne og tvunget mig til ting.
At blive talt ned til, at blive talt om som et sexopbjekt, at blive gjort til ingenting.
Der har prøvet at tvinge eller tigge sig vej ind i min lejlighed.
At blive gjort til en mands klamme sexfantasi, pga. mit thai/danske udseende.

Jeg husker det hele, i sær min krop.
Jeg lever med Post traumatisk stress, smerter i underlivet, følelsen af at blive kvalt, tidligere misbrug, og kæmper i dag for at få et liv der er værd at leve