Jeg Husker

#Jeghusker, da jeg var 6 år, hvor jeg blev udsat for overgreb. En dreng fra ottende ville lege med en håndfuld piger fra børnehaveklassen. Han tog os med ind i et legehus i skolegården. Her ville han lege en leg, hvor vi skulle røre hinanden. Jeg husker afmagten og forvirringen ved, at denne dreng ville varme sine kolde lange fingre først på min mave, hvorefter han tog sine hænder ned i mine bukser ned på mit underliv. Jeg husker, hvordan han spurgte mig om, det var okay, at han havde sine hånd i mine bukser, fordi hans hænder var så kolde, og han ville gerne varme dem. Jeg sagde ja, fordi jeg ikke forstod, at det han gjorde var med en seksuel intention. Et barn på 6 år kan ikke skelne mellem rigtigt og forkert. I dag er jeg 22 og har stadig svært ved, at nogen med kolde hænder rører mig noget som helst sted på kroppen. Det er først gået op for mig for nyligt, hvor meget det her overgreb har betydet for min nervøsitet omkring berøring. Min krop husker.

Det har påvirket alle seksuelle møder, jeg har haft. Denne følelse af afmagt har været der, når jeg ikke turde sige fra, og da min første kæreste ikke kunne forstå, at det var ekstremt grænseoverskridende for mig, at skulle røre hans pik. Så meget at jeg aldrig turde gøre det, fordi jeg følte mig utryg og ikke turde tage magten tilbage.