L

Jeg husker.

Jeg husker hvordan skammen overmandede mig.

Jeg gik i 8. klasse, da det skete.
Jeg var med ungdomsskolen på en ferie i Sydfrankrig. Vi havde været på campingpladsens diskotek hvor vi mødte nogle irske fyre. Jeg faldt i snak med den ene, og han spurgte om jeg ville med ud og gå en tur og se stjernerne. Jeg sagde ja, og derfra føler jeg der går et splitsekund til jeg ligger på jorden og han har sine fingre oppe i mig. Jeg sagde stop flere gange.
Jeg husker kun brudstykker, men jeg husker.
Jeg husker hvordan jeg lå stille og iagttog mine knuste solbriller. Jeg husker hvor usikker jeg blev over, at han ikke stoppede da jeg sagde nej. Jeg husker skyldfølelsen. For jeg havde jo taget mavebluse på, og jeg var jo også selv gået med ham.
Jeg husker hvordan der kom nogen forbi og han et splitsekund mistede koncentrationen, og jeg sparkede ham i nosserne og løb min vej.
Jeg husker hvordan jeg sad panisk og græd i flere timer på campingpladsens toilet, fordi jeg var bange for, at han havde set mig løbe væk.
Jeg husker skammen over, at det var sket for mig.

Jeg har aldrig fortalt det til mine forældre, og aldrig talt åbent om det.
Det har ødelagt mit selvværd, og min omgang med mænd i mange år efter, fordi jeg ikke anede hvor mine grænser var.

Det er snart 20 år siden.
Jeg husker.