Anonym

#jeghusker da jeg en sommer blev 13 (20 år siden nu) og lige havde fået min mens. De andre piger i klassen var begyndt med kærester. På en lejrtur fik jeg en kæreste der var 15år. Vi var bare kærester på skolen, men en dag skulle jeg hjem til ham. Jeg havde aldrig set en pornofilm, og anede ikke rigtigt hvad sex egentlig var. Så snart jeg var på hans værelse, smed han et lagen på gulvet, og satte en pornofilm i sin VHS. Han bad mig ligge på gulvet fordi han ikke gad det svineri i sin seng. Jeg lagde mig på ryggen og kan huske jeg rystede helt vildt. Han tog mine bukser af, og tog så sine egne af, og sagde “det kommer til at gøre ondt”, og så gik han elllers igang. Jeg prøvede at skubbe han væk, og det føltes som en evighed. Han gjorde sig færdig i mig fuldstændig ligeglad med om der var konsekvenser. Bagefter cyklede jeg 12km hjem, og græd hele vejen. Jeg fortsatte med at være kæreste med ham i 9mdr i frygt for hvad han ville sige til de andre på skolen.jeg husker alle de gange han tvang mig med ud i omklædningsrummene eller toiletterne på skolen. Han voldtog mig engang midt i en sleepover på skolen, midt i hallen. Alle sov i deres soveposer, og midt om natten vågnede jeg ved at han begyndte. Jeg lå stivfrossen, og da han var færdig gik han over til sine venner igen. Jeg husker hvordan visse i min familie shamede mig da de fandt hans klamme underbukser i mit skab, og tvang mig på p piller, og kaldte mig beskidt. Jeg begyndte at cutte mig selv, i håb om nogen ville opdage det og hjælpe mig.

#jeghusker da jeg var 14 år og var til en hygge fest ved min bedste veninde. Hun fik sin kæreste på besøg, og han havde sin storebror med. Han var 18. Jeg var fuld, og pludselig sad min veninde og hendes kæreste og kyssede. Storebroren begyndte at ville kysse mig, og jeg husker TYDELIGT hans klamme ru tunge, og hans klamme ånde. Jeg klappede min mund i. Jeg husker ikke om jeg havde kjole eller bukser på, men jeg husker at jeg sagde “jeg har virkelig ikke lyst” men han satte mig ovenpå ham. Jeg blev så bange og ønskede bare det ville stoppe. Jeg husker også at jeg aldrig snakkede med min veninde om det.

#jeghusker engang da jeg var med en veninde i et storcenter. hun kendte en stor flok drenge, som lavede en del ballade. Storcentret var lukket om søndagen, så vi gik bare rundt og gik, som man gjorde dengang. Pludselig var min veninde væk, og jeg blev skubbet op ad et butiks vindue af et par drenge. Den ene dreng rev mine bukser ned, mens jeg sagde nej nej nej stop. Han stak sine ulækre fingre op, og grinte mig lige ind i ansigtet. Jeg råbte på min veninde, men hun kom ikke. De andre drenge gloede mig i skridtet og grinte højlydt. Jeg skreg. Til sidst fik jeg lov at løbe. 10år senere går jeg en tur, og pludselig bliver jeg stoppet af en ung mand – jeg fryser – det er samme dreng som stak sine fingre op. Han spørger mig “undskyld, men har jeg ikke set dig før et sted?”. Jeg skyndte mig at ryste på hovedet og løb grædende væk.

Jeg husker deres navne, deres øjne, deres grin.

Det har taget mig MANGE ÅR, at forstå det ikke er min egen skyld, eller mig der har gjort noget forkert.