For et par uger siden var jeg på ferie i en tysk by. Der blev råbt “bella bella” efter mig på gaden et par gange, men jeg tænkte, at hvis det bare blev ignoreret, så blev det nok ved det. I stedet fik jeg pludselig en fast hånd på røven, der hurtigt gled op om livet på mig. Jeg reagerede instinktivt ved at vende mig om og skubbe vedkommende hårdt på brystkassen. Med det samme beskyttede jeg mit ansigt, fordi jeg var bange for at han ville slå mig. Men så så jeg at han så både forskrækket og overrasket ud. Min ven, som var med, stod stadig og råbte af ham, og så hev jeg hende med videre.
Jeg havde mindre tøj på end jeg almindeligvis ville tage på i København, hvor jeg bor, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, om det havde været lidt for dumdristigt i en by, hvor jeg ikke kender kulturen så godt. Jeg er klar over, at det ikke burde spille nogen rolle, men ikke desto mindre fyldte det for mig. Ligesom udtrykket i hans ansigt gjorde det. Troede han, at han kendte mig? Så ville han nok ikke have råbt “bella”, men i stedet mit navn. Jeg kan ikke andet end at tolke det som overraskelse over, at en kvinde kommer med en fysisk reaktion på et overgreb på gaden.
Dét der skete for en uge siden, fik jeg ikke reageret på. Jeg sad til møde i et lokaludvalg – jeg er nyvalgt siden februar, og han har siddet der 2 eller 3 perioder allerede. Der er ikke et politisk magtforhold mellem os, da vi begge er valgt ind af foreningslivet. Under mødet er der et kort ophold eller en pause, hvor han aer mig på ryggen og lænden. Eftersom vi sjældent rører ved hinanden i den forsamling, højst giver et klap på skulderen eller armen, så kom det bag på mig, og jeg stivnede. Han fjernede heldigvis hånden igen kort efter, da mødet igen krævede vores opmærksomhed.
Efter mødet spiste vi mad og så gik jeg udenfor og drak en øl og sludrede med nogle af de andre. Da jeg gik ind for at hente min taske, havde han hentet dessert til mig. Jeg sagde nej tak, og så lagde han armen om livet på mig. Jeg takkede bare høfligt nej til desserten. Han aede min lænd og det øverste af min numse lidt, og så sagde jeg, at jeg skulle hjem, fordi jeg skulle tidligt op dagen efter.

























