#JegOverlevedePartnervold

For få mdr siden blev jeg diagnosticeret med PTSD pga den vold, jeg levede med i små fire år. Jeg “kom ud” for 7,5 år siden.

Volden jeg blev udsat for, var både psykisk, fysisk, økonomisk, seksuel og materiel.

Det, der har sat de dybeste spor i mig, er den psykiske vold. Det er den, der stadig rammer mig mest i mit liv. Jeg kæmper med at tage min plads. Jeg kæmper med at føle mig god nok. Med at føle mig elskelig og vigtig.

Den konstante kontrolleren af mig gør, at jeg er hypersensitiv og opmærksom på andres adfærd og ord.

Eksempler på kontrol:
Jeg måtte ikke have Snapchat.
Han skulle have koder til ALT! Facebook, netbank, telefonselskab, you name it.

Skrev en FB-forbindelse “hey søde”, var jeg en luder og blev spyttet i ansigtet.

Han slog mig aldrig med hånden. Aldrig!
Jeg blev til gengæld skubbet ned ad trapper, skubbet generelt, sparket, spyttet på, tvunget til at blive på toilettet natten over og ting i den dur.

Han bestemte 100% hvad, jeg skulle bruge mine penge på. Hvis han ville have en ny modelbil, skulle han have den. Også selvom det betød, at jeg ikke havde råd til en ny vinterjakke til mig selv. Så jeg måtte fryse.

Jeg fik en erstatning på 60.000 efter en fejloperation. De skulle gå til kørekort til mig, ny sofa og ungernes konfirmation.

Jeg fik kørekort.
Jeg fik købt en sofa til 3.500.
Resten brugte han. Jeg ville ønske jeg havde turdet gå op mod ham omkring det, men det gjorde jeg ikke.

Den seksuelle vold vil jeg ikke komme ind på her. Det er stadig enormt sårbart og ingen af jer får noget som helst ud af at kende mere til det.

Jeg kan blot fortælle, at den var det og den var modbydelig.

Den materielle vold har kostet mig en del økonomisk og det vil den gøre igen.

Få uger efter jeg fik føromtalte sofa hjem, smadrede han den i den ene ende. Han har i raseri ødelagt et bord og nogle stole, jeg havde arvet efter min kære mormor. Han har smadret op til flere sofaborde.

Han har ødelagt samtlige døre og dørkarme i mit lejede rækkehus, fordi han altid smækkede dørene helt vanvittigt hårdt i, når han tændte af. Og det gjorde han tit.

Jeg tør slet ikke tænke på hvor dyrt det bliver, når jeg skal flytte derfra.

Udover de ovenstående forskellige former for vold, var der konstante trusler. Både de verbale og dem, der ikke blev sagt højt. De var der. Nogle var værre end andre.

Da han første gang truede med, at han jo kunne slå et af mine børn ihjel (fordi jeg jo var nødt til at leve videre for den anden), vidste jeg at jeg skulle væk ellers ville det ende med at koste en af os livet, og sandsynligvis ikke ham.

Det tog tid at komme væk. Det krævede SÅ mange kræfter og masser af tålmodighed. Jeg kontaktede ikke det lokale krisecenter, fordi jeg ikke troede at det, jeg blev udsat for, var slemt nok. Boy, was I wrong!

Men jeg var heldig! Mens jeg var hos en veninde i Kbh., var han i byen og mødte en ny. Han var mig utro – altså det, han altid havde beskyldt mig for at være. The irony …

Da vi gik fra hinanden, kollapsede jeg fuldstændigt psykisk. Jeg kunne rent fysisk næsten ikke stå op.

Heldigvis sørgede en meget kær veninde for, at jeg fik hjælp i form af en genial psykolog.

Jeg gik hos hende i et par år og troede jeg var “okay”. Eller i hvert fald, at jeg kunne leve et, på overfladen, normalt liv.
Jeg fik godt nok nogle voldsomme nedture ind imellem og mareridtene stoppede aldrig, men det vænnede jeg mig til.

I dag er jeg medicineret for at holde mine angstanfald på et minimum og for at holde mig stabil, så jeg ikke dykker så voldsomt igen.

Jeg farer stadig sammen, hvis jeg hører en bildør eller en dør smække og jeg bliver helt vildt drænet af at være sammen med mange mennesker, fordi jeg er 120% på med ALLE mine sanser.
Jeg sætter mig stadig helst i et hjørne, hvis jeg er i det offentlige rum; jeg har brug for overblik, og jeg SKAL kunne se ind- og udgang.

Nogle ting er dog også blevet markant bedre; jeg har turdet lukke et andet menneske ind. Han har været tålmodig og helt åndssvagt meget rummelig. Han har holdt om mig, når jeg har haft det svært og han har forsikret mig om, at han passer på mig. Og det gør han. Altid ❤️

Jeg er velsignet med virkelig få, men helt fantastiske veninder, som rummer, støtter, krammer og gør alt det, jeg har brug for ❤️

Desuden har mine unger og jeg støttet hinanden igennem de sidste år. Der har været meget reparationsarbejde i vores relation. Jeg har svigtet dem og det betalte de en høj pris for. Det er på ingen måde okay.
-men som min datter sagde for et par år siden, så kom vi levende ud af det, og det er det vigtigste.

I dag har jeg et tæt og solidt forhold til begge børn ❤️

Mistænker du, at en i din nærhed lever i et voldeligt forhold, så hiv fat i nogen, der ved noget. Danner eller Lev Uden Vold rådgiver gerne. Også pårørende 🙏🏼