Min historie om kønsstereotyper og psykisk sygdom.
Da jeg blev mor for første gang fik jeg en massiv fødselsdepression. Faktisk var de første symptomer der allerede inden fødslen.
Det første alle de skiftende sundhedsplejersker, læger og psykologer mødte mig med, uden undtagelse, var “er du mon sådan en 12-talspige, der er for perfektionistisk?” Og oftes efterfulgt af massiv mistro, når jeg prøvede at forklare mit nej og min situation. 
For jeg var ikke for perfektionist.
Jeg havde PTSD efter en traumatisk opvækst i en misbrugsfamilie. Jeg havde ingen der havde vist mig hvordan man var familie på en god måde. Jeg (og vi) stod magtesløs og udmattede, i øvrigt en baby med tegn på autisme helt fra 2. måned af hendes liv, med beskeden om at jeg bare skulle slappe lidt af og ikke stresse over om hjemmet nu var pænt nok, om vasketøjet var ordnet og om der var styr aftensmaden.

























