Da min far lå for døden på Hvidovre Hospital, besøgte jeg ham to dage dage før hans død. På et tidspunkt kom en sygeplejerske ind, og inden hun forlod lokalet, nåede min far lige at smide bemærkningen “Går du allerede? Du kan da ellers lige komme herned og få varmen under dynen”, mens han kækt lettede på sin dyne. Han var 86 år, jeg var til stede, og hans veninde/kæreste var til stede. Det var sidste gang, jeg så ham (og han ville ikke give mig et kram, da jeg skulle gå, ‘for tænk nu, hvis du har corona og smitter mig’ (det var i september 2020)).
Jeg går stadig en del i byen (53 år), og stort set alt, hvad skribenten nævner i artiklen, sker hver gang, jeg er ude. Kommentarer om min numse, fremmede mænd, der griber fat i én og svinger en rundt, mens man danser, mænd der spørger om jeg ikke kan hjælpe dem ind, hvis jeg er udenfor for at trække luft, og de står i kø og ikke fatter en afvisning. Mænd der giver diverse ‘komplimenter’, altid baseret på udseende (engang var der endda en komplet fremmed fyr, der lige i forbifarten nævnte, at ‘du ligner en, der er god til at sutte pik med den mund’). Det værste tidspunkt er 1-2 timer før lukketid, for så er alle de desperate fyre tilbage, der endnu ikke har scoret, og så er de sgu ligeglade med, at jeg er 53 år (‘du er da en ægte MILF’). Som regel approacher de en på dansegulvet (jeg går en del på technoklub, så det er normalt at danse for sig selv) med et ‘du er smuk’, eller den klassiske ‘hvad hedder du?’ Eller bare den der med lige at tage fat i en i forbifarten og forsøge at svinge mig rundt (SÅ irriterende!), og når jeg så beder om at blive ladt i fred, får man som regel enten en defensiv bemærkning tilbage ‘ej, kom nu’ og endnu et forsøg på at svinge mig rundt eller ‘du er da vist lidt kedelig, hva’?’. Jeg er blevet rigtig god til at give fuldstændig klart udtryk for, at deres forsøg på kontakt er uønsket ved fx direkte at sige ‘jeg vil gerne danse alene’ eller ‘jeg er ikke interesseret’ og ofte må man også fysisk rykke sig væk til et andet sted på dansegulvet (engang imellem prøver de endda endnu en eller måske to gange at følge efter mig, selvom jeg fysisk fjerner mig fra dem). Min brors ven til hans bryllup, der ikke havde set mig, siden jeg var mindre og med et blink til min bror sagde ‘Anette er da godt nok blevet en ung dame. Hun har nok fået det pik, hun skulle have’, og både han og min bror grinede, mens jeg stod der og ikke anede, hvad jeg skulle sige eller gøre – jeg var 17 år.
Det er i 98 % af tilfældene mere modne fyre/mænd, der opfører sig sådan. Faktisk er det min (personlige) erfaring, at fyre i tyverne er langt mere respektfulde, hvis de tager kontakt. Alle kvinder oplever det her. Catcalling på gaden, typisk hvis det er mænd i flok, vulgær gestik rettet mod en osv. Jeg går ikke udfordrende klædt, og selv hvis jeg gjorde, ville det ikke være en invitation til den uønskede opmærksomhed. Jeg flirter ikke og tror vist, at jeg endda ofte ser lidt utilnærmelig ud fordi jeg vil beskytte mig fra uønsket opmærksomhed.
I min bagage har jeg nogle grimme oplevelser af en helt anden kaliber end ovenstående eksempler, og jeg har valgt at trække mig fuldstændigt fra mænd. Jeg magter ikke at blive objektificeret. Men jeg vil stadig gerne have lov til at gå ud for at danse, hygge mig med venner og høre god musik. Uden klamme blikke eller klamme kommentarer eller befamling. Jeg troede naivt, at den slags ville være stoppet i min alder, men åbenbart ikke.

























