Ved ikke om min historie passer til, men I kan måske bruge den alligevel.
Min faster blev diagnosticeret med brystkræft og kort tid efter mærker jeg en knude i eget bryst. Kommer nervøs op til min (dengang) mandlige læge, som skulle mærke og sagde at han godt kunne mærke noget knudret derinde, og jeg sagde at jeg ikke synes det føltes helt som den knude min faster havde og jeg var jo ung så sandsynligheden var nok lille men jeg ville bare være sikker. Så rullede han tilbage med stolen og så meget dømmende på mig (stadig i bar overkrop) og sagde “hvis du ikke selv tror det er noget, hvad vil du så have jeg skal gøre ved dét?”.
Jeg var noget målløs og sagde bare “henvise til en mammografi eller UL så jeg kan være sikker”, hvorefter han sukkede dybt, men alligevel gav mig en henvisning. Det var heldigvis ikke noget, men der var en lille benign knude af en art.
Skiftede læge med der samme efter det.
Havde faktisk været hos ham før, hvor jeg bad om en henvisning til psykolog da jeg følte mig deprimeret og angst og han affejde det med at jeg nok bare var genert.
Det var først da jeg brød i gråd at han henviste mig. Psykologen sagde efter første samtale at jeg skulle tale med en psykiater, som kort tid efter diagnosticerede mig med angst, ADHD og autisme. Men ja, er da sikkert også lidt genert 😑

























