Jeg har desværre også haft et par oplevelser med sundhedssystemet.. 🫠
I mine 20ere var løb min ting. En dag på en tur kan jeg pludselig ikke støtte på benet og mit knæ virker løst. Da benet hæver voldsomt tager jeg på skadestuen, hvor de vrider lidt med knæet (med mig i smerte imens), men den ældre mandlige læge siger blot at: “det er jo naturligt når man løber, så tag en panodil og gå hjem og få is på, og ring til egen læge hvis det ikke et bedre om en uge”. Knæet gør voldsomt ondt og bliver ikke bedre, så jeg ringer til egen læge efter et par dage, og ALLE symptomer på en menisklæsion er til stede fx kan jeg næsten ikke gå ned fra den 3.sals lejlighed, som jeg bor i. Min egen læge vælger dog at sende mig til røntgen, som IKKE kan vise sådan en skade – med en ventetid på 3 måneder – og beder mig om selv at smertedække. Røntgen viser selvfølgelig intet og lægen vil nu afslutte mig, men da jeg stadig har et knæ der er løst, hævet og gør ondt, så banker jeg i bordet og får derfor tid Til en MR scanning. I november. Skaden skete i april. Efter MR på hospitalet siger en ældre kirurg at “ja det er menisk, men du er ung så den vil vokse sammen af sig selv”. Der banker jeg i bordet og insisterer på at få en operation, som jeg får 14 dage efter. Da de åbner knæet finder de en fuldstændig flosset menisk, en næsten knust knæskal og et korsbånd der hænger. Kirurgen er der overrasket over, at jeg overhovedet har kunnet gå!
Min daværende eks fik i samme periode ikke mindre end to (!) knæoperationer, hvor den ene var for en menisk og hans symptomer var væsentlig mindre end mine men skadestuen indstillede ham direkte!
Derudover har jeg også prøvet blindtarmsbetændelse, som endte i akut fjernelse af blindtarm 10 timer efter grundet at blive spist af med “det er jo nok menstruationssmerter, du har..” sagt af vagtlæge og sekretær i lægehus. Da jeg endelig så en læge var det ved at være ret akut og operationen blev udført ASAP.
Efter operationen ringer en mandlig kirurg fredag eftermiddag og smider beskeden “vi fandt noget under operationen. Ring tilbage mandag” på min telefonsvarer. Efter en forfærdelig weekend i uvished præsenterer han for mig, at “du har en LILLE kvindesygdom kaldet endometriose”. Han uddyber ikke hvor meget, hvor det sidder eller tilbyder nogen form for hjælp – andet end at jeg da kan få en gynækologisk undersøgelse for det (som IKKE viser endo!!). Hvordan sygehusvæsenet har mødt min endometriose – eller snarere ikke mødt og forstået symptomerne – det er til en post i sig selv 😬 Kan desværre læse i svarene her at det åbenbart er sket for andre også.

























