Da jeg var 16 år, gik jeg til lægen, fordi jeg var sikker på, at jeg havde blærebetændelse. Den mandlige læge affejede mine symptomer og sagde, at det var normalt for kvinder at opleve ubehag. Et par dage senere havde jeg så voldsomme smerter, at jeg ikke længere kunne stå op. Det viste sig, at infektionen havde spredt sig til nyrerne. Jeg havde et meget højt infektionstal og fik konstateret nyrebækkenbetændelse.
Som 23-årig gik jeg til lægen med stærke rygsmerter. Jeg fik at vide, at »vi alle går og har lidt ondt i ryggen«, og at jeg bare skulle blive ved med at træne. Jeg havde en aktiv livsstil uden stillesiddende arbejde, og der var ingen oplagt forklaring på mine smerter. Alligevel blev jeg ikke taget alvorligt, selvom jeg gentagne gange vendte tilbage til lægen, fordi smerterne fortsatte. 9 måneder senere tog jeg på privathospital, hvor jeg fik scannet min ryg. Scanningen viste et stort brud i ryggen.
Disse oplevelser – og flere til – har skabt en dyb mistillid til sundhedsvæsenet. Da jeg sidste år havde stærke mavesmerter gennem flere måneder, undlod jeg at søge læge, fordi jeg havde mistet troen på at blive taget alvorligt. Jeg frygtede endnu en gang at få at vide, at det var normalt for kvinder at have smerter. Det endte med en akutoperation, da det viste sig, at jeg havde gået med blindtarmsbetændelse i alle de måneder.

























