Når fremmede mennesker møder min lille søn første gang, spørger de typisk, hvad han laver, om han godt kan lide fodbold, hvad han godt kan lide i skolen osv. Når de møder min lille pige, siger 9 ud af 10 noget i retning af “ihh så fin du er”, “sikke en fin kjole”, “sikke nogle flotte fletninger” eller lignende om hendes udseende. Jeg hader det. På den måde lærer hun, at hendes udseende er vigtigere end, hvad hun gør og mener.
Mine forældre og svigerforældre gjorde det også, indtil jeg bad dem om at lade være, og nu synes de, at jeg er en forfærdelig feminazi. Men jeg synes virkelig, det er en forfærdelig ting at lære et barn. At hun kun har værdi i kraft af sit udseende og tøj.

























