Som så mange andre er min liste over krænkende oplevelser så alenlang, at jeg ikke orker at skrive om bare en tiendedel af dem. Men en af de værste, der netop handler om folkeskolen, vil jeg dele, for selv om det er 27 år siden, står den stadig lysende klart i min erindring, og jeg kan med lethed genkalde mig følelsen af magtesløshed og ydmygelse:
Jeg var 13 og var lige begyndt at få bryster, hvilket jeg syntes var rigtig pinligt. En noget yngre dreng (jeg vil tro han var 10 eller 11) havde for vane at rende rundt og tage de store piger på brysterne for derefter at stikke af.
Da det gik udover mig løb jeg i ydmyget frustration efter ham for at hive ham i håret, slå ham, et eller andet der kunne genoprette lidt af min værdighed. Jeg nåede ikke at fange ham, før en mandlig lærer skred ind, og her kom ydmygelsen:
Læreren forlangte at få at vide, hvad konflikten gik ud på, og det KUNNE jeg ikke fortælle. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at sige højt, at jeg havde bryster. Jeg stod med sammenpressede læber og kæmpede mod tårerne, mens læreren havde korslagte arme og blev ved at forlange svar. Og jeg så godt den smørede lille krusning i hans mundvig, som tydeligt viste, at han udmærket havde fattet, hvad det handlede om.
Resultatet blev derfro, at jeg fik besked på ikke at jagte knægten, som til gengæld slap for videre tiltale, for når jeg ikke ville fortælle, hvad han havde gjort, kunne han jo ikke få skæld ud for det.
Jeg er stadig vred over den totale mangel på indlevelse i min situation, den lærer viste. Hi hi, sådan en lille lømmel, der er fræk ved de store piger. Det er da sjow.

























