Cecilie

Da jeg var lille foretrak jeg at lege med biler, bygge huler og lege “røver og soldater” ude i skoven med mine drenge venner, og pga dette blev jeg aldrig accepteret som en “rigtig” pige i klassen fordi jeg jo legede med drenge ting og altid hang ud med drengene, og når min mor og jeg var i bilka for at købe tøj til mig, smuttede jeg hurtigt fra hende over i drengetøjs afdelingen hvor jeg fandt tøj der kunne holde til, og var praktisk, til de lege jeg legede med mine drenge venner, men jeg fik altid at vide at måtte jeg ikke gå i, fordi det var jo til drenge. Og det endte altid med at min mor købte noget lyserødt med glimmer print og perler på osv som hurtigt blev plettet eller perlerne blev revet af fordi jeg ikke nøjedes med at shippe eller hoppe hinke-sten i frikvarterene, men derimod ofte klatrede i træer, lavede længesprings konkurrencer fra gyngerne osv.

Jeg har også oplevet når jeg har hentet min lillebror i børnehaven at han har været lidt ked af det, og når jeg spørger hvorfor han er ked af det er svaret tit “de andre drenge griner af mig når jeg vil lave perleplader eller tegne” eller ” de andre driller mig med at jeg har neglelak på.. vil du tage det af igen?”…

jeg skammer mig over den verden vi lever i. Og pædagogerne gør ikke noget ved det, og det gør mange forældre heller ikke for sags skyld. “drenge tøj” og “pige tøj”, legetøj der er kønsopdelt, og noget af det værste er “drenge farver” og “pigefarver”… pøj!