Efter at have læst en del indlæg på siden, især om (forskels)behandlingen af børn, er det gået op for mig, hvor stærkt jeg selv reagerede på det i teenageårene.
Jeg kommer fra et hjem, der med god vilje kan beskrives som kønsneutralt, far laver mad og gør rent selvom han tjener og arbejder mere end mor, og vi er alle glade.
Alligevel er det gået op for mig, hvor meget krudt jeg brugte i mine tidlige teenage år som et oprør imod den der (fucking) prinsesse ting, jeg blev udsat for i min barndom. At det gik ud over mine forældre, var fordi de nu lige var dem, man kunne gøre oprør imod. Jeg tænker på hvordan drengene bruger deres teenageår opslugt i deres hormoner, mens pigerne ofte beskrives som de værste teenagere. Jeg tror ikke det er helt fejlslagen. I mit tilfælde kom det til udtryk i hvad forældrene kalder “den sorte periode” med henvisning til min tøjstil, hvor alt handlede om at provokere og være uordentlig – som et statement imod den søde, lyserøde pige man i min barndom forventede, jeg var.

























