Hvor er det dog et super godt og vigtigt projekt I har gang i. Sad netop med en gruppe veninder i sidste måned og kom efter en del vin til at snakke om de overgreb/overfald, som alle faktisk havde oplevet i større eller mindre grad. Om det så var at sidde alene med en onanerende mand i en togkupe, at bliver hevet fat i og ravet i skridtet af en gruppe unge mænd på gaden, at ligge alene i en hytte i Vietnam med en nærgående guide uden at turde råbe op. Der var ikke en ved bordet, der ikke havde en eller flere af denne type oplevelser. Ofte forbundet med en del skam. Jeg husker i hvert fald selv følelsen af skam da en bil fuld af drenge kører forbi mig på jagtvej og brøler ”LUDER!”, mens alle folk vender sig om og kigger på mig. Jeg vil gerne dele et par oplevelser med jer. De første anekdoter er virkelig i hverdags-sexisme-afdelingen og mange ville nok slet ikke reagere på det, men here goes:
I mit tidligere job, hvor jeg også var praktikant, kommenterede bestyrelsesformanden højlydt (han er i øvrigt en kendt og succesfuld mand i 40’erne) over for chefen – og os andre – at det da var interessant, at han altid ansatte unge og kønne praktikanter.
I mit nuværende job har bestyrelsesformanden, som bliver set som en hyggelig gammel mand, altid kommentarer a la: ”I er ikke bare kønne, men også dygtige”, ”Den kjole klæder dig godt. Og det skal du tage som et kompliment!” Faktisk hader jeg den slags kommentarer, særligt opfordringen til at ’tage det som et kompliment’ fordi jeg synes det er krænkende, at han skal fortælle mig hvordan jeg skal forholde mig til hans kommentar. Og fordi der ligger i udtrykket, at jeg endda skal være taknemmelig!
Og så i den helt ekstreme boldgade: For nogle år siden var jeg på vej mod Nørreport Station på vej hjem fra fest da en høflig, engelsktalende, ung mand stopper mig (tror han var tysker eller hollænder). Jeg regner med, at han vil spørge mig om vej, men han fortæller, at han er blevet væk fra sine venner, men at han synes jeg ser sød ud og om han må kigge på mig mens han onanerer. Jeg skal slet ikke gøre noget, forsikrer han mig, bare sidde på en trappesten og evt. ryge en cigaret, og så vil han give mig nogle hundrede euro for det. Det undrede mig bagefter, at jeg blev så bange. Men jeg blev faktisk helt panisk angst og råbte af ham at han da for fanden ikke skulle kalde mig for prostitueret. Bagefter har jeg helt sikkert syntes at det var en ret sjov historie at fortælle fordi den er så grotesk. Og interessant nok reagerer mandlige – aldrig kvindelige!! – venner altid med et ”Det lyder da ellers som let tjente penge”.

























