Som kvindelig personalechef i en “mandeverden” af maskiner og håndværkerjargon, er jeg nu alligevel chokeret når jeg som idag kommer på besøg hos en kollega og ser et af hans teams have 5-10 plakater af stærk pornografisk karakter (nøgne kvinder i sexede stillinger) hængende i kaffestuen. Lige forinden havde vi haft en diskussion om hvorvidt man kunne ansætte kvinder førend der var nok kvindeomklædningsfaciliteter, hvor min kollega’s og hans højre hånds holdning var at de sorterede kvinder fra, da man jo ikke havde de rette faciliteter, på trods af at det kan lade sig gøre andre steder og er med til at få bragt nogle forhold i orden.
Det er stærkt provokerende og grænseoverskridende at komme på en arbejdsplads, der gør så eksplicit et nummer ud af, hvilket syn man har på kvinder.
Jeg ved jeg vil blive betegnet som en snerpe; men hvis gamle mig (41) har det sådan, så ved jeg ikke hvordan vores unge 17-15- årige kvindelige lærlinge vil have det når de kommer ud i teams, hvor det er norm at have nøgne kvinder hængende med chefernes billigelse.
I mit hoved er det en pinlig; men effektfuld form for magtanvendelse, da der desværre ikke er den store lydhørhed overfor argumentet om at sex hører til i privaten og ikke på arbejdspladsen …”det er jo bare billeder og det er da nogle pæne bryster … nu er du vidst lidt sart, du kan da bare lukke øjnene … osv ” er kommentarer jeg får som chef, så tør jeg ikke tænke på hvad kvinder der “bare” er kollegaer eller elver får for kommentarer.
Jeg har nu bedt min kollega om at få det ned og vores arbejdsmiljøkoordinator vil lave en indstilling om at vi som arbejdsplads forholder os principielt til hvilke signaler vi vil tillade på en arbejdsplads.
…. vi taler 2013 god damn’it og ikke ’50erne

























