Navn

Min mand er ikke det, jeg vil kalde en chauvinist. Han støtter op om min karriere, tager sin rolle som far meget alvorligt, og kan både finde ud af at lave mad, støvsuge og vaske tøj. Men når vi skal i byen kan han ikke lide at jeg klæder mig i f.eks. lårkort eller er nedringet. Han mener at dette vil anspore andre mænd til at lægge an på mig, og i tilfælde hvor de ikke forstår et nej, føler han at det er hans opgave at lægge sig imellem, hvilket han helst vil undgå, da han ikke er en slagsbror. Jeg har det meget underligt med dette, da jeg jo ikke synes, det er mit ansvar at klæde mig, så han ikke kommer i slagsmål. På den anden side vil jeg hellere dø end være skyld i at han kom noget til fordi han skulle slås med en eller anden idiot på et værtshus. Jeg ved at han ville gøre det, hvis det blev aktuelt – det nytter ikke noget at fortælle ham at han ikke behøver at forsvare min ære, for som han siger, kan det teoretisk blive et spørgsmål om min sikkerhed også. Han lever i en verden, hvor der står mænd på lur bag hvert gadehjørne for at kidnappe mig, fordi jeg åbenbart er så stanglækker. Det er jo meget sødt at han tror det, men ikke praktisk. Det ender altid med at jeg “tjekker” min påklædning med ham inden vi går ud. Det er ekstremt underligt at skulle gøre det, men jeg gør det alligevel. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af at blive sur på ham over det, for så lyder det som om jeg vægter mit udseende højere end hans sikkerhed og min… han synes jo jeg er lækker nok i jeans og en trøje, så det er ikke ham, jeg klæder mig på for. Hvem er det så? Hvis det ikke er andre mænd, må det være mig selv. Synes jeg så det er så vigtigt at jeg selv er lækker at jeg vil udsætte min mand for at skulle “holde vagt” hele tiden? (suk)

Jeg har aldrig rigtigt haft ubehagelige oplevelser med mænd i byen, og jeg har altid klædt mig som det passede mig. Men det kan jeg ikke bruge som argument overfor min mand, for hvad nu hvis det lige skulle ske den nat jeg er i byen med ham og han kommer til skade fordi han lægger sig imellem? Jeg ville aldrig tilgive mig selv, så derfor får han lov at have vetoret over min påklædning, nok så meget som det byder mig imod.