MF

Som barn tog min mor og jeg ofte forbi en kiosk på vejen hjem fra byen. Manden der ejede kiosken var måske omkring 50 år, og jeg var nok 5 år på det tidspunkt. Han var altid sød og venlig når min mor og jeg var derinde sammen. Men når min more gav mig nogle penge i hånden og bad mig om at købe en enkelt ting derinde, mens hun stod med vores cykler så blev han lidt for sød. Hver gang jeg var derinde alene, bad han mig altid om at kysse ham på munden, ellers måtte jeg ikke forlade butikken.

På grund af dette og andre små oplevelser har jeg en frygt over for mænd dag, også derfor har jeg ingen mandlige venner udover dem i min familie. Jeg ville aldrig spørge en mand på gaden om hjælp, men i stedet finde en kvinde i stedet. Det er hårdt at se på mænd i dagligdagen og tænke på “hmm gad vide om der nogle af dem der har forulempet en kvinde”. Hvis jeg får øjenkontakt med en mand på gaden og han smiler til mig, så kan jeg ikke mærke om det er en ægte smil, eller om det er falsk smil der gemmer på klam mands tanker.