Jeg har på min arbejdsplads oplevet at blive trukket på tomandshånd med topchefen efter evaluering af et gennemført projekt. Projektet indbragte virksomheden 10 millioner og var en stor landvinding. Evalueringen er foregået i plenum og her har mine kolleger sagt at det var gået godt og givet mig (som leder) god respons. Det har flere af dem også sagt til mig individuelt inden evalueringen. Alle projektdeltagere er mænd. Jeg troede at samtalen på tomandshånd skulle handle om nye projekter, men agendaen er en helt anden. Topchefen siger at alle mine projektdeltagere løj ved fælles evalueringen fordi de ikke tør sige sandheden, nemlig at jeg ikke er god nok og har lavet mange fejl. Han kan ikke præcisere eller give nogle eksempler på hvor jeg har handlet forkert. Han fortsætter i lang tid, postulerer bl.a. at jeg “bare er sådan en der vil bestemme”. Jeg er en af meget få kvinder på den store it arbejdsplads. Til sidst siger han: “Men du skal da også have ros for noget, så slemt er det jo heller ikke, altså du har jo bagt kage en dag, lagde jeg mærke til, og det er fint når der er nogen der hygger lidt om drengene….og du kom også med rundstykker i tirsdags, det er godt du gør sådan noget”. Jeg smilede bare og rystede på hovedet. Efterfølgende gengav jeg hele samtalen for min egen chef, der dog aldrig fik samlet mod til at konfrontere topchefen. Få måneder efter blev jeg fyret.

























