Trine, 38 år

Som stor pige og teenager var jeg ofte bange for mænd, jeg mødte i det offentlige rum, det var grænseoverskridende at blive stirret på af voksne mænd. Jeg husker det som ret uhæmmet. som ca 11-årig mødte mig og en veninde en blotter, han holdt ind til siden et øde sted og blottede sig for os idet vi cyklede forbi. Vores forældre ville senere ikke tro på historien.

En gang som 18-årig under en bytur om natten i Kbh, blev jeg slået hårdt i ryggen af en fremmed mand i det han gik forbi mig og mine vendinder. Det virkede som tilfældig aggression og jeg var chokeret. Han afreagerede på mig, selvom vi slet ikke havde været i kontakt m hinanden. Jeg har aldrig glemt det.

Fra jeg var ca 20 til i starten af 30erne blev jeg meget ofte, i perioder dagligt, antastet på ubehagelige måder af mænd i Kbh. Jeg blev råbt efter, stønnet af, passet op, forfulgt, chikaneret under løbeture, kaldt luder under en cykeltur f.eks. Når jeg en sjælden gang svarede tilbage og forsvarede mig, blev det mødt af vrede, ind imellem på en truende måde. Jeg har ingen fordomme, men det var klart de mellemøstlige mænd, der var grovest. De danske fyre var til gengæld grove, når de var fulde. Engang, da jeg var 22 gik jeg alene på Plænen i Tivoli før en koncert og blev omringet af en gruppe på 5-7 fyre, de slog ring om mig og ragede på mig. De grinede bare af mig, da jeg forsøgte at forsvare mig.

Mere alvorligt var et tilfælde af sexchikane på en prestigefyldt arb plads, da jeg var i slutningen af tyverne. Jeg blev udsat for rygtedannelse og mobning af seksuel karakter, rygterne var falske. Min chef beskyldte mig for at lyve, da jeg bad om hans støtte til at få det stoppet og chikanen fortsatte og eskalerede til et punkt, hvor jeg følte mig truet af en gruppe yngre mænd. Da jeg lagde pres på min overordnede for at få det stoppet, blev han vred på mig og begyndte at forfølge og genere mig på en meget nedbrydende måde gennem flere mdr. Jeg knækkede psykisk på det og måtte forlade arb pladsen uden kompensation. Jeg måtte opgive den karrierevej, mens både chefen og krænkerne blev. Det tog mig det meste af et årti at komme over det og jeg kan stadig drømme om det om natten.

Senere har jeg oplevet grænseoverskridende adfærd fra en ældre mandlig kollega, blikke, blive trængt op i en krog, seksualiserende kropsprog. Der var enighed blandt kvinderne på arb pladsen om at det var det, der foregik, andre oplevede det samme. Men vi kunne ikke se, hvad vi skulle gøre ved det.

Problemet er blevet langt mindre, efterhånden som jeg er blevet ældre og derfor ser ældre ud. Men igennem mine tyvere var chikanen et alvorligt problem, som påvirkede mine muligheder og valg. Så ja, det findes absolut i Danmark. Det sker hver eneste dag!