Medievidenskaber

Oplevelse på tidligere studie
Da jeg tog min bachelor i medievidenskab, havde jeg en underviser, som på den ene side var en fantastisk formidler. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har haft en underviser som i den grad kunne omsætte og formidle svær og tung videnskabsteori til forståelig viden. På den anden side var og er han én af de værste sexister, jeg er stødt på. Værste fordi han som autoritet og underviser, set fra mit perspektiv, har et skærpet ansvar for at formidle sagligt og ikke nedgøre det ene køn – i forelæsninger, hvor vi sad 110 mennesker, hvorudaf ca. 70-75 pct. var kvinder. Sexist fordi han opførte sig upassende og sexistisk i såvel undervisningsmateriale som over for de kvindelige studerende.
Eksempel 1: Ved en forelæsning er der en kvindelig studerende, tidligere elitesvømmer, som ifm. En diskussion om social kapital (aka hvor cool/ikke cool er man i andres øjne – forsimplet forklaring), fortæller, at på et tidspunkt i elitesvømmermiljøet, var mærket Speedo ikke noget, man ville identificeres med. Underviserens svar sagt i meget lummer tone på den klamme måde: ”Jeg ville ellers gerne se dig i et par speedos.” Samtlige studerende kiggede forlegent væk, og atmosfæren i forelæsningssalen var tyk af ubehag.
Eksempel 2: Underviser udtaler: Ude af kontekst og midt i en forelæsning om normer: ”Der er normer for korrekt adfærd, når man går til en luder – jeg kender dem ikke, men det er der. At gå til tandlægen er som at gå til luderen.”
Eksempel 3: Sagt til en kvindelig studerende: ”Du kan tage tøjet af, så vil du nok få succes i fredagsbaren – reglen er, hvis du ikke vil, så skal din sidemand. Hahaha.”
Eksempel 4: Løbende gennem de to semestre var der i denne undervisers powerpointshows – bl.a. ved hhv. en Kant- og en Weber-forelæsning – afbilledet kvinder med meget lidt tøj på og i sexede positurer (apropos seksualiseringstesten: kan billedet sættes ind på en plakat for en stripklub, så er det seksualiseret – og det kunne de her billeder i underviserens slides).
Det hele blev løbende krydret med lumre udtalelser og jokes. Behøver jeg at skrive, at denne underviser og jeg ikke var på specielt god fod med hinanden?
Sidst men ikke mindst, så gik min eksamen ikke super godt – heller ikke skidt – da jeg var til mundtlig eksamen hos ham og en anden mandlig censor. Da jeg kom ind og skulle have min karakter, var censor og underviseren uenige. Censor ville give mig en højere karakter end underviseren – surprise. Jeg spurgte selvfølgelig ind til hvorfor – uden rigtigt at få et svar. Meget kort efter karakterafgivelsen, forlader min underviser lokalet, og jeg står alene tilbage med censor, som virker helt rundt på gulvet og begynder at snakke løs om, at de har været uenige, og at han ikke lige vidste, hvad der skete (de er gode venner ude i det ’virkelige’ liv), og jeg tænker ved mig selv, wtf. Men jeg havde én gang klaget over denne underviser, og havde en fornemmelse over, at hvis jeg klagede igen, ville det ramme mig særdeles hårdt. Så jeg lod den her glide. Men meget mærkelig oplevelse og utilfredsstillende at skulle lade den glide.