Små historier…
På vej hjem en sen aften følger en mand efter mig. Jeg løber. Han løber efter. Han venter uden for min opgang. Jeg ved ikke hvem det er. Jeg tænder ikke lyset i min lille lejlighed. Jeg er 27. I dag er jeg 40. Jeg tjekker altid om der er nogen som følger efter mig.
På vej hjem en anden aften. En gruppe unge mænd griber ud efter mig. De får fat. Jeg river mig fri og de griber ud efter mig igen. Jeg når at undvige. Jeg løber.
En aften i Canada et par år senere. En mand spørger om jeg har ild. Jeg stopper op og siger nej. Den dumme øjnekontakt. Kan godt se at det ikke er godt. Jeg går over på den anden side af vejen. Han følger efter. Jeg skyder en genvej og løber så snart han ikke kan se mig.
Jeg spørger en dag for noget tid siden ung mand om vej i en fremmed by. Han tager kortet og strejfer mit bryst. Tilfældigt. Tredje gang kan det ikke være tilfældigt.
Jeg er ude og rejse. En ortodoks jødisk mand vil vise mig og min kæreste en grotte. Den er hellig. Da vi skilles giver han min daværende kæreste hånden. Jeg får et knus. Han vil ikke give slip. Min kæreste må skille os ad.
Jeg har mange andre lignende historier. Om manden som lagde sin hånd på stolen inden jeg satte mig. Om kollegaens sexistiske bemærkninger. Om den voksne mand som ville have et kys for at lukke mig ud af saddelrummet oppe på rideskolen. osv. osv. osv osv.
Jeg vænner mig aldrig til at min krop er noget som mænd vil have, besidde bare fordi det er en kvindekrop. men jeg har vænnet mig til altid at undgå øjenkontakt, altid at se mig over skulderen. At bruge vatterede bh’er så man ikke kan ane brystets egentlige, bløde form. osv osv. Det er ikke noget jeg tænker over.

























