Da jeg var 18 år blev jeg udsat for grov sex chikane i 8 mdr. af min chef der var tæt på 60 år.
Jeg blev så længe fordi jeg var i tvivl, som så mange andre, om jeg ikke bare overdrev, om han nu også gjorde det med vilje, om jeg ikke misforstod og til sidst om det kunne være min egen skyld. Derudover var jeg alene og havde brug for jobbet (som min chef vidste og udnyttede).
Så, selvom jeg i forvejen klædte mig anstændigt og tildækket, forsøgte jeg at dække mig mere til, gøre mig selv ikke-tiltrækkende, jeg lod være med at smile og gjorde alt hvad jeg kunne for ikke at ende i situationer hvor jeg var alene med ham.
Jeg endte med at sige op, og gå til min fagforening og lagde sag an mod ham. (noget tid inde i forløbet, skulle jeg skrive under på en “kontrakt” om at jeg ville gennemføre sagsmålet, hvis ikke skyldte jeg fagforeningen 50.000 kr.)
Det blev ikke anmeldt til politiet for de ville/kunne ikke gøre noget ved det. Han ville max. kunne sigtes for blufærdighedskrænkelse og det ville nok også bare falde igennem.
Der gik næsten to år før vi kom i retten. Jeg vandt!!
Der blev ikke afgivet nogen form for dom, men en “tilsigelse”. Der ville kun komme en dom, hvis han valgte at anke sagen. (hvilket ville betyde at jeg skulle igennem møllen igen. Så selvom jeg ønskede at der kom en officiel dom, som ville kunne trækkes frem senere og være en permanent del af hans “attest”, var jeg kun lykkelig for at han ikke ankede)
Sex chikane er meget alvorligt og ekstremt traumatiserende, men bliver desværre ikke taget alvorligt af andre end dem der er blevet udsat for det (og evt. de fagfolk der arbejder med ofrene ang. deres sag).
Jeg er, de få gange jeg har fortalt nogen om det, blevet mødt med mange forskellige reaktioner, den værste var nok “nå, så din chef lagde lidt an på dig”!
Men oftest mødt med et velmenende “det var også synd for dig” og så blev den samtale sluttet, og ført hen på noget andet.
– Manglen på forståelse, og holdningen “værre er det jo heller ikke. det er jo ikke fordi du er blevet voldtaget”, gør at jeg ikke kan få mig selv til at tale om det – da jeg altid fortryder det, og oplever samtalen og mig selv, som et kæmpe nederlag.
I dag er det mange år siden og jeg er kommet videre, men glemmer det aldrig, og det har for evigt forandret mig og sidder som en fast del af mig. Jeg var i det første år – to år, dybt traumatiseret og kunne sidde i timevis og stirre blankt ind i en væg og kunne dårligt komme ud af sengen de fleste dage.
Jeg har, som alle andre ofre, haft behov for at tale om det, fortælle det, men aller mest, haft/har brug for at blive forstået.
Min pointe med min historie, er mest af alt at gøre opmærksom på hvor permanent og skadeligt, sex chikane er. Det bliver oftest fejet til side, ikke af ondskab, men pga. mangel på forståelse. Det er krænkende, traumatiserende og efterlader et permanent forandret menneske. Nej, det er ikke voldtægt, men det er stadig alvorligt!

























