Har lige overværet en meget vred ung mand, der ikke synes det var sjovt, at hans ven havde grinet og bagatelliseret, at der var en fyr det havde taget på ham. “Ville du måske synes det var sjovt, hvis en eller anden svans tog dig på røven og bollerne???”
Jeg skal ikke bagatellisere den unge mands oplevelse, men jeg noterer mig bare, at mænd på samme tid kan hævde, at hverdagssexisme enten ikke eksisterer, eller hive komplimentskortet, men når de selv oplever noget, som til forveksling ligner de oplevelser, som bliver delt herinde dagligt, og som vi alle af personlig erfaring ved er hverdagskost for kvinder, så oplever de det som den kæmpe krænkelse det jo faktisk er. Men de laver sjældent koblingen til, at kvinder oplever det på samme måde… Hvorfor??

























