Dagens tilbud i banken: Aldersfacisme og sexisme
Jeg, nogenlunde velbegavet og handlekraftig madamme i 50’erne, gider bare ikke flere lidt for ungdommelige og alt for “hurtigsmarte” rådgivere, der er lidt for meget oppe på beatet og sådan bare lige synes, jeg skal, og “sådan er tiden jo i dag” (underforstået: “bessemor”!) og huhej. (Gu’ vil jeg ej ud i unødvendige forbrugslån eller sære investeringer, fordi rådgiveren får procenter af mig).
Sådan en (vel 30 år, kvindelig – supersmart og überfiks i både tøj og tanke) havde jeg ved ejendomskøb, og hun kostede mig både unødvendig stress, ærgrelser, irritation og en sjat penge.
Da jeg gik til hendes chef (mand, vel 35 år), og forhandlede rentenedsættelse osv., forsøgte han ved samme lejlighed at sælge mig nogle løsninger, jeg ikke var interesseret i. Og så sagde manden Gud hjælpe mig: “Det der kan selv min mor da finde ud af!” (Jeg var godt nok fyldt 50, men mente nu ikke at være helt ude af kampen endnu. Jeg ønskede bare ikke hans løsning.)
Min favorit-bankrådgiver var – og måske var det et tilfælde – en kvinde på min egen alder – ro på og saliggørende livserfaring plus respekt for mig, ikke bare som kunde, men som person. Og hun omtalte aldrig sin mor som mentalt mindrebemidlet. 😀

























