Jeg havde en lidt dårligt/træls oplevelse med min bror og hans kone i dag. De har to dejlige drenge, den ene er 3 mdr. og den anden er 2,6 år, ham på to år er et meget roligt, forsigtig, rar og følsomt barn, han kan godt være til vilde lege engang i mellem men det er ikke det han opsøger mest. De har så fundet en ny seng til ham, en køjeseng og der skulle de så også købe et forhæng til det, de fortæller så at de havde spurgt ham hvad for en han godt kunne tænke sig og vist på computeren de forskellige forhæng, han vælger så et forhæng som de siger er pink og meget girly, så sige de så til ham at hvis han nu ikke skulle have den hvad skulle det så være for en og han vælger igen en anden en som også er pink og girly (deres ord), min bror fortæller så at han godt kunne have tænkt sig at han havde valgt noget med ridder på men det vil han slet ikke så de går på kompromi (deres ord) og vælger en med en løve og abe på. Jeg spøger så hvorfor han ikke kunne få lov til at få den han havde valgt (når de nu spørger ham må man formode det er fordi de gerne vil have han får noget han synes godt om) og til det siger min svigerinde så at hun tror han vil komme til at fortryde det når han starter i børnehaven og får andre tanker. Det er slet ikke fordi jeg har noget i mod at han får en med dyr, men for bare en klump i halsen og en træng til at skrige når han ikke kan få lov til at være dreng på den måde han er dreng og ikke efter en måde som de (og samfundet) synes er korrekt. De har også før udtrykt at han opfører sig for piget, at han er for følsom og lidt en tøsedreng. Det gør mig ked af det for jeg er (jo) kun hans faster og kan jo ikke som sådan gøre fra eller til, men jeg bliver bare bange for at han vokser op og kommer til at undertrykke den måde han er på fordi han har lært at det ikke er sådan en rigtig dreng er.

























