Jeg skulle have fjernet nogle modermærker, og havde nogle uger inden været til forsamtale hos speciallægen, der skulle stå for det. Fra starten af følte jeg mig utryg ved ham pga den måde han talte til mig på, og det var derfor endnu mere ubehageligt at skulle stå i bar overkrop, så kan kunne se og notere hvor modermærkerne sad. Uger senere skulle jeg så have dem fjernet en aften på en tilsyneladende menneskeforladt afdeling. Jeg var lettet over, at det viste sig, at der også var en kvindelig sygeplejerske tilstede, som skulle assistere, men jeg var stadig pas på hele situationen. Han bemærkede tydeligvis mit ubehag men blev ved med at joke med, at jeg var nervøs. Da jeg havde lagt mig op på briksen i bar overkrop sagde han grinende til sygeplejersken, at “hun kan ikke lide mig!” og “vi må vidst hellere dække hende lidt til, så hun ikke ligger der og stritter”.

























