Netop ankommet hos firmaet/værkstedet hvor vores ladcykel er lavet. Cyklen skal have et eftersyn og der er et par ting der skal repareres. Jeg har allerede talt med en af de to ejere/mekanikere i telefonen et par dage tidligere. Jeg præsenterer mig og fortæller at vi har talt sammen. Han siger ikke noget. Jeg fortæller hvad det var der skulle laves, og spørger om det er ham jeg har talt med. ikke noget svar. Jeg fortsætter, lidt forvirret, med at fortælle at den jeg talte med, fortalte om en løsning på mit problem, og vi snakkede om at det var det der skulle gøres. Stadig ikke noget svar, men han kigger på mig sådan lidt påtaget forbløffet. Ubehagelig til mode siger jeg: “ogøh, så vil jeg også gerne have et almindelig eftersyn”. Endelig åbner han munden og siger, totalt nedladende, som var jeg en fem-årig pige med rottehaler der lige havde fået min første cykel “Hold da op du er varm, hva?” “Ja” får jeg mumlet, pinlig over mig selv og min talestrøm, “jeg har jo lige cyklet med denne her” (cyklen var meget tung, hvilket var et af problemerne der skulle, og blev, fikset). Jeg vidste godt at han ikke hentydede til min temperatur, men mente at jeg snakkede meget. Og det gjorde jeg. For han indbød jo ikke rigtig til en samtale, men snarere til at jeg skulle komme med en præsentation. Det havde været meget lettere hvis han med det samme havde sagt, ja, det er mig du har talt med, hvilket det var. Så havde jeg ikke behøvet forklare det hele en gang til. Har meget svært ved at forestille mig at han nogensinde ville sige sådan til en mand. “Hold da op du er varm!”
Kort efter fortalte jeg ham at pedalerne ind imellem, og 3-4 gange på de få kilometer jeg netop havde kørt, rammer ned og skraber i asfalten. Han forklarede mig, meget pædagogisk at det kunne ikke lade sig gøre. Jeg sagde, vantro, jamen, det sker hele tiden! Hvorefter han begyndte at forklare mig at hvis jeg kørte i terræn, kunne det jo ske at pedalen ramte mod en forhøjning, eller at hvis jeg kørte over en kantsten, kunne det ske. Det jeg havde oplevet; at pedalen havde ramt ned i jorden på flad grussti og på flad cykelsti, kunne han ikke genkende. Ikke desto mindre var problemet løst da jeg hentede cyklen dagen efter. Argh. Hvor ofte bliver en mand ikke hørt på den måde? Det føles mega nedladende ikke at blive hørt. Jeg erkender blankt at jeg ikke ved noget særligt om cykelmekanik, hvorfor jeg betaler mig fra det, men for fanden, så forventer jeg også at blive hørt når jeg forklarer mig. Ærgeligt de er de eneste der kan reparere vores ladvogn.

























