Jeg er 17 år gammel og arbejder som telefonsælger hos 5Rmarketing. En modbydelig arbejdsplads. Vi sælger alt lige fra magasiner til kulkraft. Jeg sælger oftest ”kvindemagasiner” som Iform, Bo Bedre og Liv, hvilket er frygteligt nok i sig selv. Derudover bliver ens salg skrevet op på en tavle til offentlig beskuelse, så alle kan se hvis skyld det er, at holdet taber en konkurrence. Jeg kan efterhånden ikke klare presset fra lederne eller de konstante svinere fra kunderne længere, så jeg siger snart op. Men i dag var det simpelthen for meget. Der er måske omkring 300 telefonsælgere ansat i firmaet, hvor der er en nogenlunde lige kønsfordeling. Men i alle positioner højere end det (supervisorer, afdelingsledere osv.) er der kun ansat mænd. En eneste kvinde som er ”højere” end telefonsælgerne er vores sekretær. Oven i købet så er alle de mindre ledere kun unge, lækre, veltrænede mænd.
Min ene supervisor døde desværre for noget tid siden, så der var meget kaos i min afdeling. Det var så en ung dygtig kvinde som hjalp i perioden med at sætte salgsstreger på tavlen osv. Hun er rigtig dygtig og har arbejdet der 3 år. Men alligevel blev hun ikke engang tilbudt jobbet som supervisor, i stedet blev der ansat en ung, lækker, veltrænet mand, som virkelig ikke er særlig god. Udover det fyrre cheferne konstant nedgørende kvindejokes af.
Der er nogle gange konkurrencer om hvem der kan sælge mest, ’pigerne mod drengene’, og her er der ingen forventning til at kvinderne vinder. I stedet er der konstante mughat kommentarer som: ”ej gutter, i kan sgu ikke tabe til pigerne”. Det er til at blive sindssyg over, det er også altid mændene som må pjatte og snakke, mens pigerne får skældud, bare de kigger væk fra skærmen. Lederne går meget op i god stemning, og jubler derfor når nogen får et salg. Mændene får klap, råben, dansen mm. Mens pigerne måske får en high five.
I dag havde jeg en dårlig dag i forvejen og fik til sidst nok, da en chef fra en anden afdeling begyndte at snakke om pikslap med mændene, lige efter han havde råbt at de sgu var tabere hvis de tabte til pigerne. Jeg bliver frustreret fordi der bare er intet jeg kan sige eller gøre ved det, fordi jeg kan blive fyret meget let. Dette var bare en brøkdel af nedturen ved det arbejde. Godt jeg snart stopper. Det er mit første rigtige fritidsjob, og det har allerede fjernet alt min lyst og mod til at komme ud på arbejdsmarkedet engang. Øv!

























