Jeg havde været på bistandskontoret, og det var sommer så jeg havde intet overtøj på. Da jeg var ved at gå blev udgangen blokeret af en mand som “Fandme ikke ku lade sådan et par babser være i fred!”. Han virkede sær eller påvirket, havde siddet i fængsel, sagde han, og ikke set en kvinde i et eller andet langt tidsrum, og nu var det da ikke til at holde ud at se på mig. Jeg kan ikke huske nøjagtigt hvad han sagde. Jeg blev ikke egentlig bange i situationen fordi det var andre mennesker i ventearealet også, men jeg fik en klaustrofobisk følelse af ikke at ku komme ud, af at være klemt inde i et hjørne. Og jeg følte mig overrumplet, og havde i den grad ikke lyst til at tage en konfrontation med ham fordi jeg følte mig så frastødt og forulempet. Det lykkedes mig at komme ud fordi han gik rundt i lokalet.
For pokker at man ikke gang være i fred på et offentligt kontor ved højlys dag! Man sku tro det var løgn!!!

























