Jeg arbejder som assistance i et supermarked. Jeg var forholdsvis ny på mit arbejde i et supermarked, da jeg en dag bliver efterladt et par timer alene med to andre assistancer, og hvor jeg bliver nødt til at være hende, der står for ansvaret. Det var en opgave, der var for meget for mig som helt ny, da jeg slet ikke var sat ind i hvordan visse dele af butikken skulle håndteres. Da min chef kommer tilbage, fortæller jeg ham, at det ikke var i orden, og at jeg i de to timer havde stået model til en masse(!) skældud og brok, fordi jeg ikke var blevet sat ind i de ting. Han kvitterede med et “Nåårh” og et kram.
Vi er alle sammen enige om, at havde jeg været en dreng, ville min chef ALDRIG have reduceret mig til en hystade, der trængte til et kram, ikke?
Med til historien hører dog, at han et par dage efter undskyldte, og vi fik snakket det igennem.

























