offentlig ansat

Jeg var til julefrokost i Erhvervs- og Vækstministeriet i 2013.
Jeg var godt nok blevet advaret om at det var den slags julefrokoster hvor nogen var klædt på som nissepiger med fremskudt kavalergang: noget jeg bestemt ikke havde til sinds at stille mig til rådighed for. Departementschefen indleder altid med en tale, og afslutter med en vittighed så folk kan komme i feststemning: ‘2 bankrøvere kom ind i en bank, og kommanderede personalet til at lægge sig udstrakt på maven. Af nervøsitet kom en af de kvindelige elever til at lægge sig på ryggen, og en af hendes veninder hviskede skyndsomst til hende: “Vend dig om, det er et bankrøveri ikke en julefrokost.” ‘
MUAHAHAHA så véd de kvindelige ansatte hvad klokken er slået. En ting er at folk lægger an til en særlig stemning, en anden ting er at chefen er sexist og baner vejen. Jeg hader den slags vittigheder: det er ikke legitimt at sige fra – for det er jo bare en vits! Jeg gik tidligt hjem.