Sommeren da jeg var 14 oplevede jeg noget vildt ubehageligt.
Jeg drejede ned af en stille gade, og overfor mig kommer en mand jeg ville vurdere til at være i 60’erne gående. Han går tæt på mig og spørger mig sagte om noget. Først hører jeg ham ikke, så jeg læner mit hoved tættere på og spørger, hvad det var han sagde. Han siger så; hvad tager du? Først er jeg helt forvirret og forstår ikke hvad han mener. Ja, hvad tager du for det? Spørger han igen, og det går op for mig hvad han mener. Hold kæft, hvor er du klam siger jeg rystet til ham og skynder mig videre, jeg når lige at høre ham sige; nå men du ligner ellers sådan én. Jeg var som sagt 14, det var højlys dag og jeg gik helt normalt klædt.

























