Jeg er vokset op i en fundamentalistisk kristen familie. I mit barndomshjem fik jeg at vide, at det var synd for mænd, at de skulle kigge på kvinder. For så fik de lyst til sex, altså mændende, og det var synd for mændene, at kvinderne pressede dem til at tænke sådanne tanker (Eks. ved ganske normal påklædning, make-up, gå-stil og andet….). Desuden var det også kvinders egen skyld hvis de blev voldtaget. Kvinder skulle dække sig, mens mænd kunne se ud som de ville. Kvinder var seksuelle objekter for mænd. Og drengevenner, det kunne piger ikke have. For drengevenner, var drenge der kun tænkte på at have sex med en. Og det ville jo være synd for drengen hvis han så blev snydt og ikke fik indfriet sine seksuelle fantasier. Derfor kunne man ikke have drengevenner når man var pige. For en kristen pige har ikke sex før ægteskabet, sagde de. Og det er pigens ansvar ikke at indlede et venskab – for drenge, de kan ikke lade være med at prøve. For de er så hårdt prøvet af satan med deres seksuelle drift. Kvinder har ansvaret for at manden/mænd/ alle mænd ikke føler seksuel fristet. Kristen fundamentalisme trænger mange steder til en seriøs ligestillingsdebat!

























