Da jeg arbejdede som gartner, kom en måske 45-årig mand hen og fortalte mig, at jeg burde have en ultrakort gartnerkjole på og ingen trusser, så der var nem adgang, og han lige kunne tage mig bag en busk. Jeg havde aldrig talt eller smilet eller flirtet med manden inden, selvom jeg havde set ham arbejde på det sted, jeg var ude. Jeg var så rystet, at jeg ikke fik sagt ordentligt fra. Det har næsten været det værste: at jeg ikke forsvarede mig selv og fik givet ham en ordentlig skideballe – at jeg ikke fik markeret tydeligt, at han ingen ret havde til at tale sådan til mig. Klamme fyr!
I det hele taget var jeg som kvinde ret udsat i et mandefag – jargonen var tit ret sexfikseret, og jeg skulle ofte sidde og spise frokost lige under kalendere med nøgne kvinder i udfordrende situationer. Det undrer mig, at man latterliggøres for at synes, at det er ucharmerende og krænkende. Jeg gad godt se heteromænd have lyst til at sidde op og ned af en plakat med erigerede pikke på mænd med lystne øjne. Og egentlig er det vel (med mindre man er sumpet ned i en vane med at være småliderlig hele tiden) ikke normalt at pådutte andre sine sexfantastier på en fælles arbejdsplads. Ja, jeg ved godt, der er tradition for det i mange mandebrancher, men det er da sygt. Selv havde jeg både alder og udseende til at ville være blevet godkendt som model på kalenderne, det gjorde bestemt ikke situationen bedre.

























