Gartneren

Da jeg var i 14-15 års alderen, var jeg vild med den her fyr, som boede nogle veje fra mig (man er jo fra landet). På en eller anden måde fik han mit nummer og vi skrev sammen morgen og aften. Endelig skulle han hjem til mig og vi skulle se film. Jeg glædede mig sygt meget og mine største bekymringer var, hvilken slags chips han mon kunne lide. Det endte med en fuldbyrdet voldtægt, hvor han samtidigt tog billeder (billeder han senere brugte til afpresning de næste 5-6år). Jeg turde ikke sige det til mine forældre, men fik modet til at gå ind på politistationen ugen efter, da den lå på vejen hjem fra skole. Der var ingen kvindelige ansatte, så jeg måtte snakke med en mand om det. Han slog det hen med, at det ikke var en voldtægt, når jeg selv havde åbnet døren. Samtidigt med det, så kunne de ikke tro, at **** kunne finde på det, da de kendte hans far godt fra fodboldklubben.

Jeg endte med at sælge mig selv og tage stoffer i en længere periode. I dag er jeg 24år, to år også er jeg færdigudlært gartner og i mit første velfungerende forhold, som ikke har sendt mig i rehab eller på skadestuen. Jeg har stadigvæk maridt om natten, hvor jeg ligger og skriger/græder og sparker fra mig.

Hvordan ville mit liv have set ud, hvis en kvindelig politiansatt havde hjulpet mig igennem anmeldelsen?