Nogle situationer er så diffuse at de er svære at beskrive, som da en VUC lærer pludselig flipper helt ud og skælder om at jeg bare er udfordrende og lægger op til noget og så bare afviser. Jeg er et stort spørgsmålstegn og føler mig krænket af han ekstreme udbrud. Han råber at jeg jeg ikke bare kan afvise ham . . . ingen andre reagerer før jeg bryder sammen i gråd, pakker mine ting og skynder mig ud af lokalet. Først dér forstår de, at jeg har brug for støtte til at få ham til at stoppe. Jeg har ikke udfordret ham, jeg var bare en tilfældig kursist på et tilfældigt kursus, hvor alle sidder ved en skærm og læreren står halvt bag de elever han skal vejlede. Det var varm sommer og lokalerne al for tætte så alle havde sommertøj på. Jeg havde sørget for en sports BH under sommertøjet og havde endda en vest uden på, nederdel ned over knæene og bare tæer i sandaler. Præcis som alle andre var jeg dybt optaget af opgaverne på skærmen og havde intet gjort for at vække yderligere opmærksomhed . . .

























