Navn

Da jeg gik i 6. eller 7. klasse, gik min lillebror og jeg til svømning i den lokale svømmehal. På vej hjem fra svømmehallen gik en dreng fra en af de ældre klasser hen i mod os. Han blev kaldt Store-Michael fordi han var meget højere og bredere end sine jævnaldrende – og så virkede han lidt ‘bagud’. Han talte til os, og begyndte at tage fat i min arm mens både min bror og jeg tydeligt fortalte ham, at vi ikke ville snakke med ham. Pludselig tog han fat i begge mine arme, trak sig ind til sig og kyssede mig på munden. Jeg skubbede mig væk, og min bror og jeg skyndte os hjem – på vej hjem begyndte jeg at græde. Mine forældre fortalte min klasselære om det. Hun tog en snak med drengen, og jeg blev spist af med, at han “…jo ikke ville noget ondt” og “kun gjorde det fordi han synes du er sød…”

Som 18-årig kørte jeg en aften, efter at have spist med nogle venner i byen, i en taxa hjem til mine forældre. Jeg var forkølet og taxa-chaufføren (som var 40+) kommenterede på det med at invitere mig med hjem til ham og drikke te “og hygge under tæpperne”. Jeg sagde at jeg nok skulle klare den selv med vitaminpiller. Da han satte mig af, lænede han sig ind over mig, uden at røre mig, og lugtede til mig. Han sagde jeg lugtede godt og spurgte hvad min parfume hed. Jeg svarede, betalte og steg ud. Da mine forældre næste dag ved morgenmaden spurgte hvordan jeg var kommet hjem, begyndte jeg at græde. Min far skrev til busselskabet, som meddelte at de ikke ville gøre andet end at skrive en note om ham, og først hvis der kom flere noter i den stil, ville de gøre noget ved det… Den dag i dag, får jeg stadig koldsved over at skulle køre i taxa alene.