Verbal sexchikane sker oftere end jeg bryder mig om. Dog har den værste oplevelse været en direkte trussel fra en flok (fulde) drenge til en gymnasiefest. De blokerede en dør foran mig, men jeg ignorerede dem og smuttede udenom. Da jeg har passeret dem, siger den éne: “Vil du have at vi skal voldtage dig eller hvad?”. Jeg er bange for at jeg bare gik videre.
Da jeg var 17-18 år gammel blev jeg to gange udsat for fysisk sexchikane. Begge overgreb var af den type hvor jeg i situationen undskyldte min passivitet med at det kunne have været et hændeligt uheld fra den krænkende parts side. Vel og mærke var det så uheld uden den høflige undskyldning efterfølgende. En undskyldning jeg altid selv giver, hvis jeg bare har fornemmelsen af at have strejfet en andens persons krop. Undskyldning eller ej, så er det drønubehageligt at få brudt sit personlige rum, og når ingen andre tager sig notits af krænkelsen, så bliver man nemt i tvivl om hvorvidt det har været den rene indbildning eller ej.
Den første gang blev jeg grebet om låret af en medcyklist. Han følte lige behov for at kommentere på det våde vejr, og konstatere at jeg, så vidt han kunne mærke, da også var blevet godt gennemblødt. Jeg stirrede bare vantro på ham i de få sekunder han holdt fast. Så blev det grønt og han cyklede venligt smilende videre. Jeg forbander mig selv for dengang kun at have spekuleret i om jeg kendte manden, og om den adfærd dermed kunne undskyldes. Som om den på nogen måde kunne det!
Den anden gang var det en lærer på KVUC. Jeg havde eneundervisning pga. eksamenstræning og hurtigt begyndte denne mand (der forresten kunne have været min far) at mene at vi da sagtens kunne give hinanden knus når vi sagde farvel. Naturligvis blot af venlighed. Jeg skulle endelig ikke tro at han var en gammel gris. Nuvel, det blev jeg så overbevist om da han “tilfældigvis” kom til at holde lidt for lavt den næste gang han gav mig et knus. Han smilede også venligt til mig og kommenterede ikke sit “uheld”. Jeg var i sagens natur MEGET glad for at slippe fra den undervisning.
På mit nuværende studie har en anden lærer lagt hånden om mit liv og har kommenteret min krop, og jeg har desuden hørt ham sige frygteligt upassende ting til andre kvindelige elever. Jeg delte mine oplevelser med de andre studerende, men blandt de ældste var holdningen at “han da bare var sådan. Det var helt normalt”. Hvorfor #!*%#!fandt de sig i det? Hvorfor fandt jeg mig i det? Min sag er “for gammel” nu, men fanger jeg ham i den slags nedværdigende adfærd igen så håber jeg virkelig at jeg tør blæse min fremtid på studiet en hatfuld, og tør gå til ledelsen med det.

























