Julia

Jeg har altid været temmelig tynd og ikke særlig voluminøs, men om det har afholdt visse typer fra at chikanere mig, ved jeg ikke. Faktum er dog, at antallet af ubehagelige oplevelser er steget markant for mig, siden jeg fik en kæreste. Jeg ved ikke hvad det er jeg ufrivilligt udstråler, men der er i hvert fald nogen der opfatter det som en invitation til at genere mig.

For nogle måneder siden var jeg på vej hjem i et regionaltog, og en midaldrende mand satte sig på den ledige plads ved siden af mig. Jeg sad selv og læste, og lagde blot mærke til at vedkommende bredte sin B.T.-avis ud, og egentlig fyldte temmelig meget. Mine ben var over kors, det venstre over det højre og med kroppen vendt ind mod vinduet, som jeg lænede mig op ad. Jeg overvejede om jeg skulle bede ham om at rykke lidt, for hans hænder strejfede undersiden af mine lår, hver gang han vendte siderne, og det undrede mig at han ikke lagde mærke til hvor klemt jeg sad og hvor meget han egentlig tillod sig selv at brede sig.

Til sidst, i vantro, gik det op for mig, at det jeg troede var ubetænksomhed, i virkeligheden var ganske, ganske forsigtige kærtegn langs mit lår og ind mod mit underliv, som han i ly af siderne i sin avis, sad og gav mig. Jeg troede virkelig, indtil der ikke længere kunne være noget at tage fejl af, at det han lavede, på en eller anden måde ikke var helt med vilje. Men det var så utroligt for mig, at jeg ikke kunne få mig selv til at gøre andet end blot at rykke på mig, hvorefter han med det samme rejste sig og gik. Toget stoppede samtidig ved en station, så muligvis stod han af.

Jeg fattede først rigtigt hvad der var sket, efter at han var gået, men han virkede på mig som en person, der havde perfektioneret sin taktik, i det at han jo ved sin forsigtighed kunne narre mig til at tænke det bedste, imens han kunne gramse løs uden at blive opdaget i flere minutter, og samtidig undgå den scene som jo unægteligt ville være opstået, hvis han havde været grovere og mere direkte i sin tilgang.