Seksuelt overgreb
Jeg blev som barn udsat for et seksuelt overgreb. Det var en mand mine bedsteforældre kendte, som forgreb sig på mig. Jeg kunne godt lide ham, og fulgte derfor lidt rundt efter ham, da han var igang med at udføre noget arbejde i et udhus på mine bedsteforældres grund. Da vi på et tidspunkt er alene, spørger han om han må taget et billede af mig i mit undertøj. Han var jo den voksne, så jeg tænkte at det vel var okay, selvom det var lidt underligt. Han tager billedet af mig, og forgriber sig så på mig. Jeg husker ikke hvordan han får presset mig ned på betongulvet, eller hvordan han får fjernet mit undertøj. Jeg husker derimod hans tyngde, hans lugt, hans dybe hurtige vejrtrækning. Det var ligesom at ligge fastlåst under en bil. Jeg husker, at jeg kiggede på vinduerne, prøvede at drømme mig væk. Jeg var så bange, så ekstremt angst. Jeg troede virkelig, jeg skulle dø. Jeg ville ikke være i min krop. Han gjorde mig beskidt. Jeg kan huske, at jeg flere gange prøvede, at vriste mig løs, men det var helt umuligt. Han prøvede at trænge op i mig – både for og bag, men jeg var åbenbart for lille. Det lykkes ham ikke. Han gav op. Så truede mig febrilsk med, at han ville dræbe mine forældre, hvis jeg sagde det mindste. Jeg turde ikke gå hjem til mine bedsteforældre, hjem til mine forældre. Så jeg gik bare rundt i haven i hvad der føltes som en evighed. Jeg skammede mig sådan. Jeg følte, at det var min skyld, så jeg valgte at holde det for mig selv. Jeg begravede grædende oplevelsen i mit inderste uskyldige barnehjerte. Min mor fattede først mistanke, da jeg gik i gymnasiet. Hun fandt billedet af mig i mit undertøj. Hun konfronterede mig med det, og jeg afviste det promye..for jeg havde simpelthen fortrængt oplevelsen. Langsomt vendte billederne tilbage, og det ødelagde så ekstremt meget. Jeg fik spiseforstyrrelser (for når jeg ikke kunne styre erindringerne om den voldsomme oplevelse, så kunne jeg da straffe og kontrollere min krop) og et virkelig lavt selvværd. Det tog år at komme oven på igen. Nu kan jeg tale om det uden at bryde sammen. Det har jeg lært ved hjælp af god rådgivning. Oplevelsen har dog aldrig påvirket mit sexliv som voksen, for det havde intet med sex at gøre. Derfor bliver jeg også så rasende, når nogen bruger formuleringen “han/hun tvang mig/hende/ham til sex!”. Voldtægt og overgreb har intet med sex at gøre. Det er vold og magt.
Ham der gjorde, blev aldrig straffet. Jeg kender faktisk ikke engang hans navn, for jeg har aldrig turde spørge. Jeg ville ikke vide det, og det er forlængst fortrængt. Jeg ville ikke møde ham. Uanset, så undersøgte min mor faktisk sagen nogle år tilbage, og der var desværre ikke noget at gøre. Det havde hun ihvertfald både fået af vide af politiet og en advokat 🙁 Og jeg magtede faktisk heller ikke at krænge min sjæl ud for et retssystem, som ikke hjælper voldtægtsofre eller incestofre. Jeg var simpelthen gået fra hinanden, hvis jeg var blevet mødt med tvivl og skyld.

























