L

Jeg er 24 år nu.
Som 13 årig en sommerdag, kører jeg på cykel med min mor tæt på vores hjem og kommer over et lyskryds for at holde på hjørnet, så vi kan komme over næste kryds i det der bliver grønt.
Jeg har nederdel og en hvid t-shirt på.
I det, der bliver grønt og jeg skal til at hoppe op på sædet for at kører videre, kommer der en ung mand kørende forbi mig i fuld fart, og rækker sin hånd i forbi mig og klemmer om mit venstre bryst, før han skynder sig at køre videre. Jeg bliver chokeret og ked af det, men mest af alt vred. Og efter et par sekunders tøven, sætter jeg i fuld fart efter ham. Min mor har ikke nået at se hvad der skete.
Jeg når at forfølge ham et par kilometer ned gennem østerbro, mens jeg cykler så hurtigt som mine små ben kan bære mig, mens jeg råber skældsord efter ham. Det er først i det han kører ind i fælledparken og jeg mister synet af ham (da jeg tror han gemte sig i en busk), at adrenalinen forsvinder og jeg begynder at græde.
Det var SÅ ubehageligt at blive forulempet på den måde, og jeg kan stadig huske følelsen af afsky for ham og min krop i situationen.