I sommerferien stod jeg på Aalborg banegård sammen med tre af mine venner. Et grønlandsk par er ved at købe en billet i automaten lidt væk. De er meget højlydte, specielt manden, og tiltrækker megen opmærksomhed. Der går lidt tid, hvor manden synger og går lidt rundt, men så går han over imod bænkene hvor flere mennesker sidder, da det er lige i myldretiden. En ung pige, som jeg gætter på var omkring 16 år gammel, sidder iblandt de mange mennesker på bænkene. Den grønlandske mand begynder at snakke til hende, hans dansk var knap så godt, men jeg hørte ham bl.a. kommentere på hendes krop og hår på en ubehagelig måde. Pigens kropssprog viser allerede nu, at hun ikke vil ham. Han giver ikke op og bliver ved med at kommentere å hendes udseende. Hans kommentarer bliver til seksuelle tilråb og han går tættere og tættere på hende. Pigen sidder nu med sin mobil og skriver tydeligvis meget hurtigt – det kender vi som et tegn på enten vrede eller frygt. Næsten alle mennesker kigger chokeret hen imod de to. Kvinden kalder på manden flere gange og efter noget tid forlader de stedet. Jeg, som dengang 16-årig, var ikke modig nok til at stå frem og gøre noget. Jeg fortryder det og jeg ved, at jeg burde have gjort noget. Det forarger mig, at ingen, ikke engang fuldvoksne personer, gjorde noget. Alles øjne var vendt mod dem, men ingen handlede. Jeg forstår det ikke, der burde have være gjort noget. Kom igen, Danmark.

























