H

Jeg var inviteret til en fest med en veninde. Vi var i starten af 20’erne. Jeg var ikke nogen letvægter, men havde et normalt BMI. Jeg har været svært overvægtig,så har stået del til en del body shaming, siden jeg var barn.
Jeg glædede mig meget til festen og til, at mødes hendes nye arbejdskollegaer. Vi sad og småsnakkede og fik lidt at drikke, stemningen var afslappet og festen var lige begyndt. Pludselig råber en af de unge mænd gennem selskabet. “dig, hvad vejer du egentlig?” mens han peger på mig. Jeg blev helt paf, ked af det og rystet. Mit svar var mumlende at det behøvede han vist ikke at blande sig i, men jeg kunne mærke, jeg rødmede og mit hjerte hamrede. Ingen blandede sig, men de andre forsøgte at ignorere det og tale videre. “du må da veje mindst 75 kg” råbte han. Det var så ydmygende, jeg havde ikke haft kontakt til ham eller forsøgt der på. Havde egentlig mest passet mig selv. Han havde ret, jeg vejede 75 kg, men det var da ikke noget jeg havde lyst til at dele med selskabet. Han slog en hånelig latter op “hold kæft mand, minimum 75 kg.” og sådan fortsat han i hvad der føles som evigheder, men måske var det kun 10 min. Jeg glemmer aldrig hand hånelige ord, hans forsøg på at ydmyge mig. Jeg glemmer heller aldrig at ingen i selskabet, ikke en gang min veninde stod op for mig. Der sad jeg ydmyget og alene. Jeg ville ikke storme ud, da jeg ville ikke vise ham, at han havde lykkedes i at ydmyge mig