Jeg oplevede som 23 år at blive befamlet og banket i en propfyldt natbus på vej hjem fra byen. Det der rystede mig mest var at INGEN greb ind for at hjælpe mig.
Jeg havde været en tur i byen og var på vej hjem. Jeg sad og halv sov, da jeg var småfuld og træt.
Jeg vågner op ved at 3 mænd på min egen alder, sidder rundt om mig, og alle befamler mig op af benene og den ene kører sin hånd op i skridt på mig. Jeg skubber hans hånd væk og beder dem lade vær.
Jeg får bare af vide, af de 3 mænd at jeg jo godt kan lide det og de griber endnu engang ud efter mig.
Jeg forsøger at rejse mig op for at komme ned til buschaufføren for at få hjælp. Jeg skubber den ene mand hårdt væk fra mig, for at kunne op og stå, da han spærrer hele vejen for mig.
Så bliver eskalerer situationen, jeg får et hårdt skub lige i brystet og vælter bag over, bliver kaldt: kælling, luder, so… Jeg kigger rundt i bussen for at få kontant til mine medpassagerer og råber ud, ring til politiet! Ingen regerer, ingen kigger hen på mig og situationen. Jeg skubber mig med alt min kræft igennem mændene, og prøver at løbe ned til chaufføren, der stadig kører bussen og har overhørt/set hvad der er sket, jeg bliver skubbet ned bag fra, får et slag i ansigtet af en af mændene – jeg skal da slet ikke tro jeg skal ned og havde hjælp.
Jeg kommer op og stå og når ned til chaufføren, der endelig stopper bussen og holder ind til siden og beder mændene stoppe, denne ene slår mig i ryggen og prøver at rive mig rundt, her får jeg endelig sparket ham så hårdt i skridtet at han flader sammen på gulvet, hvor jeg efterfølgende bliver spyttet i ansigt af en af den andre mænd. Chaufføren vælger at åbne dørerne så de 3 mænd løber ud af bussen og ud mørket.
Politiet kom, kørte mig hjem til mine forældre.
Sagen blev aldrig opklaret, i flg. politiet var videooptagelserne fra bussen var blevet væk.
Efter jeg havde været på skadestuen og anmeldt alle mine skader, hørte jeg aldrig fra politiet igen.
De tog mig flere måneder at komme mig over dette overfald. Jeg er glædes dog over jeg personligt ikke lod mig kue af disse mænd, men jeg skræmmes over at jeg i en bus fyldt af medmennesker, kunne blive udsat for groft et voldligt overfald, uden nogen valgte at gribe ind.
Vi skal turde involverer os i disse situationer, vi skal sammen kraftigt sige fra over for sexisme og vold i alle des afskygninger.
Ingen skal stå alene med disse væmmelige oplevelser, eller i det hele tage udsættes for dem. Vi er nød til at stå sammen og have en stemme.

























