Björg

Jeg havde en sjov oplevelse i onsdags, hvor jeg var i byen for at fejre en bestået eksamen med nogle veninder. Egentlig skulle det ikke være blevet til en bytur (men I ved hvad der sker nogle gange efter et par øl) så jeg havde ikke gjort særlig meget ud af mig selv. Jeg havde ingen makeup på og havde hverken redt mit hår eller gennemtænkt et outfit.
I løbet af aftenen er der en mand, der sætter sig ved siden af mig og vi begynder at snakke. Lad os kalde ham for Magnus. Vi sad sammen med 4-5 andre mennesker og det var meget hyggeligt.
Magnus begynder at komplementere mig for mit udseende og “skælder mig ud” for ikke at kunne tage et kompliment? Han blev ved med at sige at jeg jo VIDSTE at jeg var super lækker, hvilket forvirrede mig meget, da jeg som sagt ikke havde skænket mit udseende nogen tanke den aften. Han spørger om han må kysse mig, og jeg siger nej, men at jeg var meget glad for at han spurgte
smile emoticon

Da vi skulle til at gå, spørger han om vi ikke kan tage et andet sted hen så han kan få lov til at købe en øl til mig. Jeg siger til ham “jeg er ikke seksuelt interesseret i dig”. Han svarer “nejnej. Det er også lige meget. Jeg synes du er en smuk pige og du er sjov at snakke med”. Jeg spørger ham om han ikke bare kan få mit telefonnummer så vi kan mødes en anden dag – som venner. Han siger at det SKAL være i aften. Jeg spørger ham “er det fordi du vil overtale mig til at gå i seng med dig”, hvortil han siger “nejnej. Jeg vil bare gerne snakke”.
Min veninde og jeg beslutter os for at tage til after-party hos nogle af de mennesker vi havde snakket med tidligere på aftenen og Magnus beslutter sig for at komme med. Mens jeg står og snakker med nogle af de andre, spørger Magnus min veninde om hun tror jeg gerne vil have ham med hjem (fordi min tydelige afvisning var åbenbart ikke tydelig nok). Min veninde siger, at jeg nok ikke vil have ham med hjem, da jeg skal hjem til min kæreste. Magnus bliver sur på mig. Hvorfor løj jeg for ham? Hvorfor fortalte jeg ham ikke at jeg havde en kæreste?
Jeg prøvede at forklare Magnus at jeg havde forsøgt at være så ærlig som jeg overhovedet kunne overfor ham og at jeg faktisk syntes det var irrelevant, hvorvidt jeg havde en kæreste eller ej hvis jeg alligevel ikke var interesseret i ham. Magnus anklager mig for at fyre “pseudovidenskab” af og siger, at han ikke ville være blevet ved med at lægge an på mig, hvis han havde vidst at jeg havde en kæreste.

Jeg tager hjem noget forvirret og tænker på hvorfor en kæreste skal respekteres mere end en kvindes direkte afvisning af en mand…