20årig frivillig (Ingrid)

Fredag var jeg ude som frivillig for kræftens bekæmpelse. Det var meningen at vi skulle ud mellem 22-00 for at snakke med unge om alkohol, og evt lade dem prøve nogle promille briller etc. Allerede kl 22 tiden får jeg fat i to drenge. De er tydeligvis af mellemøstlig afstamning, men det burde vel egentlig være irrelevant. Sagen er at jeg snakker med de her fyrer der er i midt tyverne- slut tyverne og jeg kan godt mærke at den ene er lidt nærgående. Han kommer hele tiden med kommentarer om jeg har en kæreste, om han må holde mig i hånden, om han må få et kys, og jeg afviser han hver gang. Jeg indser at de ikke er til at snakke med, da de tydeligvis ikke tager mig seriøst, men han insisterer på et kram, og før jeg når at sige fra læner han sig ind over mig, hvor jeg så ikke når at reagerer og tænker “fint bare han lader mig være efter krammet”. Han vælger dog at tage hans hånd op og tage mig på venstre bryst, på den mest modbydelige måde, hvor jeg som refleks skubber ham væk og giver ham en lussing. Helt paf kigger han på mig uforstående for min reaktion – som om han havde regnet med noget andet? Jeg fortæller ham at det er fulstændig uacceptabelt og at han slet ikke har ret til at rage på mig på den måde, og hvem han lige tror han er. Jeg vender efterfølgende om og går min vej, mens hans ven trækker ham væk… Utroligt hvad man kan komme ud for når begge parter var ædru, og der stadig var lyst, ikke at noget nogensinde ville kunne retfærdiggøre det.