Da jeg var 9 år var der en mand viste stor interesse for mig og gloede på mig bag en busk imens jeg legede med nogle jævnaldrende børn. Jeg bemærkede godt hans opmærksomhed på mig og efter nogle dage spurgte han mig om jeg ville danse med ham uden der var noget musik og han spurgte om jeg ville giftes med ham. Jeg sagde meget forbavset nej og undgik ham derefter. Han skulle kun være i området en måned heldigvis.
Da jeg var 11-12 år og stod og skulle passere en vej sammen med en veninde, så cyklede en kvinde forbi og hendes mand lige efter, han raktehånden ud og strakte sin krop så han rørte ved først min venindes bryster og forsøgte dernæst at nå mine, men han kunne ikke helt nå, mener han snittede dem kun. Vi stod tilbage meget chokerede, da det var tydeligt at det var hans mål at nå og at måtte anstrenge sig for at nå.
Da jeg var ca. 13 år og gik alene gennem byen op mod et marked jeg skulle til, så kørte en bil forbi. Den satte farten helt ned lidt bag mig og vinduet blev rullet helt ned. I var en mand på 45-50 år som lavede et V med fingrene og stak tungen imellem og slikkede voldsomt imens han holdt øjenkontakt med mig. Bilen fortsatte med at køre langsomt efter mig i lidt tid før den kørte videre. Jeg fik klamme kuldegysninger og følte mig meget utilpas den dag og bange for at skulle støde på ham igen oppe på markedet.
Da jeg var ca. 14 år var jeg i KBH med mine forældre. Min mor og jeg gik for os selv og shoppede, men indeni butikkerne gik vi hver for sig og kiggede. Imellem 2 hylder med accessories kiggede en mand omkring de 40 år på tingene bag mig imens han rykker tættere på mig. Jeg rykker mig tættere på den hylde jeg kigger på så han har rigeligt plads til at passere. I stedet mærker jeg pludselig hans hold i et fast greb om min ene balde. Jeg næsten hopper væk i forbavselse imens jeg kigger vredt tilbage på ham. Jeg går til en anden hylde og han går efter for igen at gå efter min balde. Jeg kigger mig om efter min mor. Jeg ønsker ikke at hun skal have ødelagt hendes shoppetur og humør, så jeg løber op af rulletrappen og ovenpå i butikken. Manden følger efter. Jeg tager en lille lommekniv frem som jeg har i min taske og lægger den i min hånd med bladet vendt bagud, så jeg kan stikke ham, hvis han kommer igen. Dog nærmer han sig kun og vender så om igen. Mine øjne lyser af vrede og jeg overvejede kraftigt at henvende mig til en medarbejder i butikken, men jeg ville for alt i verden skjule det for min mor, så hun kunne have en god tur.
På et andet tidspunkt da jeg var 14 og gik alene i byen efter skole for at gå i solarie, så opdager jeg pludselig en mand på ca. 35 der følger efter mig. Jeg krydser en vej og jeg ser ud af øjenkrogen at han følger mig bare på modsatte side af gaden imens han glor på mig. Jeg vælger at dreje om på foden og gå stik modsat og han gør det samme på modsatte side af vejen, dog sætter han farten lidt ned. Jeg går en kæmpe omvej rundt om byen for at ryste ham af før jeg går ind i solariet. Kort tid efter ser jeg mandesko der kunne være hans udenfor min før i solariet. Jeg vælger ikke at lægge mig ind, men blot stå i solariet en del tid efter han er gået før jeg tør gå derfra.
Da jeg er 15-16 år og ude at købe julegaver til kæreste og familie alene, så går jeg i min egen verden og hygger mig med shoppingen. Jeg bemærker dog at en mand på ca. 35 år med blå jakke meget ofte er lige præcis i de butikker jeg er i og hele tiden i nærheden af mig. Jeg slår det hen og shopper videre. Jeg kigger også på ting til mig selv da jeg sjældent er i storcentre, når jeg kommer fra landet af, og da jeg begynder at se ham kigge på “kvinde-produkter”, så undrer jeg mig en smule mere, når han igen konstant kun er 2-3 meter fra mig. Jeg går stadig videre, men er nu mere opmærksom. Ved en taskebutik er der et stativ der kan dreje rundt med punge på. Jeg kigger på dem og manden med den blå jakke vælger nu at stille sig ved samme stativ, men jeg ser hurtigt at han stirrer på mig og slet ikke kigger på pungene på stativet. Jeg føler mig meget ukomfortabelt til mode og vælger at gå ind i butikken. Han går lige efter mig ca. 2 meter efter mig. Inde i butikken vælger jeg at gå rundt om et par bunker af tasker med forventning om han går efter mig. Jeg får lukket af for hans vej ved at skifte retning efter en bunke tasker og vælger at løbe ud fra butikken helt pludseligt (med frygten for at ligne en butikstyv) og jeg zig zagger mellem mennesker i centeret og løber ind i en kvickly og ind imellem hylder og helt ned bag i den store butik. Jeg føler mig kortvarigt roligt før jeg ser manden i den blå jakke løbe og kigge helt febrilsk rundt lige til han får øje på mig og går direkte hen og stiller sig ved siden af mig og bare glor. Jeg blev skræmt og vred og småløber videre imens jeg kigger mig omkring. En ung mand i midt tyverne står og pakker cykler ud og jeg løber hen og stiller mig ved siden af ham. Han spørger om han kan hjælpe med noget, men jeg spørger blot om jeg må stå der lidt. Jeg ryster voldsomt og han virker lidt forvirret, men siger at det må jeg da gerne. Så får jeg øjenkontakt med manden i den blå jakke der igen tydelige leder efter mig, men da han ser jeg står med en medarbejder, så skynder han sig væk. Jeg bryder sammen og vælger at betro mig til medarbejderen, som opfordrer mig til at få nogen til at komme og følges med mig hjem. Jeg ringer til min kæreste og de få jeg ved tit er i byen. Min kæreste tager fri fra arbejde for at komme ind til mig. Det vil tage 1,5-2 timer for ham at ankomme, så jeg står næsten en time sammen med medarbejderen i kvickly imens han arbejder, før jeg tør at gå videre, dog kun inde i kvickly så jeg ved at jeg kan løbe tilbage til medarbejderen. Efter måske 20 minutter mere i butikken tør jeg at gå videre i centeret og jeg vælger at skrive til min kæreste at jeg går i HogM. Jeg tager en vogn med fra Kvickly for at kunne bære alle mine mange gaver og tasker. I undertøjsafdelingen i HogM står jeg med min vogn, som spærrer en af mine veje og pludselig står manden med den blå jakke bag mig og den eneste vej jeg kan gå kræver at jeg efterlader mine ting. Han stirrer med vilde øjne på mig på en dybt ubehagelig måde og i det samme spotter jeg min kæreste udenfor butikken ved indgangen. Jeg vinker helt febrilsk og han kommer lige imod mig og giver mig et kram, jeg begynder at græde imens jeg hvisker til ham at det er manden i den blå jakke. Min kæreste får pludselig et meget vredt udtryk og kigger på manden, som vælger at gå nærmest baglæns ud af butikken. Han bliver stående udenfor butikken og nærmest på tæer står han og glor ind på os. Jeg rystede og græd og turde ikke gå alene nogen steder i mange måneder derefter og jeg tog ikke til det center i næsten 2 år efter episoden. Jeg var rædselsslagen for alle mænd med blå jakker i noget tid derefter. I dag er jeg ret overbevist om at der var noget psykisk galt med lige den mand.
Da jeg var 19-20 år og sad i en bus på vej over til nogle studiekammerater, så satte en ung, måske 25 årig mand sig ved siden af mig i bussen. Jeg undrede mig en smule, da bussen næsten var tom, at han valgte sædet ved siden af mig. Efter kort tid bemærkede jeg at han bevægede sit ben underligt og blev ved at rykke sig tættere på mig. Hans hånd var ikke til at se og han havde meget løse grå jogging-bukser på. Han begyndte at gnide sig mere og mere op af mig til jeg var helt mast op imod min plads inderst på sædet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, da der næsten ingen var i bussen. Jeg tænkte meget på at stå af, men det var udenfor byen, hvor der næsten kun var marker og få huse og jeg frygtede han ville stå af samme sted. Hans hånd var i hans bukser og jeg overvejede om jeg skulle vente til han var færdig og måske dermed mindre “farlig”. Der nåede at gå tusindvis af tanker igennem mit hoved, men heldigvis skulle han af før mig. Om han var færdig eller ej, det ved jeg ikke, men jeg var meget lettet over at han stod af før mig, så jeg ikke skulle frygte han ville følge efter mig. Jeg var ret rystet da jeg nåede frem og fortalte en enkelt god ven om episoden.
Herudover han jeg oplevet at blive kysset og befamlet mellem benene imod min vilje af en som ikke ville respektere at jeg ikke ønskede andet end venskab, indtil jeg fik ham sparket væk. Desuden er jeg blevet taget på røven adskillige gange til fester, hvor folk har gjort det når der stod mange tæt eller der var mørkt. Alle gangene har jeg ikke kunne lokalisere hvem der gjorde det, men det har hver gang været totalt fremmede.

























