Anonym

Jeg er 23. To mænd midt i tyverne henvender sig til min veninde og mig mens vi spiser mad på en trappesten i efterdønningerne af en gadefest. De begynder at fortælle os, at de gerne vil kneppe os i røven, hvilket blev fortalt i en konstant ordstrøm, der malede diverse scenarier og beskrivelser frem. Det er enormt vulgært, objektificerende og fuldstændigt respektløst. Vi beder dem om at skride, hvilket kun opildner dem, og de begynder at beskrive hvad de vil gøre ved os med større intensitet og med skadefro ansigtsudtryk. Først da jeg rejser mig op og truer dem, løber de deres vej, blot for at komme tilbage så snart de kan se, at jeg ikke har tænkt mig at løbe efter. Jeg hæver min stemme, og prøver at få dem til at forstå, at det er dybt respektløst og enormt krænkende, det de foretager sig. I den forbindelse henvender en ældre mand sig, måske 60 år gammel, og jeg retter min opmærksomhed mod ham i den tro, at han vil hjælpe os i den ubehagelige situation vi er placeret i. Istedet for at tilbyde sin hjælp, beder han os kvinder om at holde vores kæft så han kan komme op i sin lejlighed uden at høre på vores hysteriske larm. Jeg fortæller ham, at jeg ikke kan fatte hvordan han kan sige det, når vi står og bliver forulempet, og forlader derefter stedet i fuldstændig afmagt. Da vi kommer over på den anden side af vejen, møder vi vores veninder, og jeg fortæller dem oprevet hvad der er sket. Idet jeg deler mine frustrationer, kommer en anden ældre herre, også omkring de 60 år, og stikker hovedet ind i vores gruppe for at fortælle os, at alle kvinder er åndssvage, for derefter at skynde sig videre med et smørret grin. Jeg følger efter ham, for at følge op på den kommentar, hvorved han ved konfrontationen påstår at “det jo bare var for sjov”.

Hvorfor kan vi gemme hån og had af hele befolkningsgrupper bagved “sjov”? Hvorfor har samfundet ikke sørget for, at de to mænd i tyverne ved, at det er forkert at krænke og nedgøre andre mennesker på grund af deres køn? Hvorfor støtter ældre mænd de yngre i deres verbale overgreb? Og hvordan kommer vi af med den helt dybe kulturelle råddenskab i Danmark, der gør, at den her beskrevne situation overhovedet ikke står alene?